På soklen står et par strofer af Adam Oehlenschläger fra hans digtcyklus "Helge".

Versene er de to kongesønners ordskifte, mens de sidder skjult i en jordhule på Vifils Ø og udmaler deres fremtidsdrømme.

I krøniken om Lejrekongerne står der: ”På den tid var der en stor by på Sjælland, hvor der nu kun er et øde bjerg, ved navn Høgebjerg, men dengang lå der en by, som kaldes Høgekøbing; da Kong Ro nu så, at købmændene gav meget ud til vognleje fra skibene og derop til ad landevejen, bød han at flytte købstaden bort fra dette sted ned til havnepladsen der, hvor Isefjorden udstrækker sig, og her lod han huse lægge omkring en dejlig kilde. Der byggede Ro en anselig by, som han gav et todelt navn, efter sig selv og efter kilden, idet han tog den ene del af navnet fra kilden, den anden fra sig selv og kaldte byen på dansk Roskilde, og med dette Navn skal den kaldes i al evighed” .

I den senere  Rimkrønikes omdigtning siger Roar:

Oversigt Statuen Figurerne