Borgtyper fra Bayeux-tapetet
Stentårn
| 1132 Haraldsborg |
|
Borgtyper fra Bayeux-tapetet
Stentårn
|
Tegningen her er fra Bayeux-tapetet, der fortæller om Normannernes erobring af England.
Ingen ved, hvordan det oprindelige Haraldsborg så ud. Men borge af træ kendes fra samtiden: Et fort med en pallissaderække og træhuse-/tårne inden i. Gerne på en bakke, det var svært for fjender at storme op ad. Og netop sådan lå Haraldsborg. Saxo fortæller, at der på Haraldsborg var et trætårn, der kunne "dreje ved det mindste skub som en dør på sin tap" (som en mølle?). Sådan et tårn kan man ikke finde eksempler på i arkæologiske fund - hverken i Danmark eller udlandet - og vindmøller kommer også først til Danmark meget senere (i middelalderen nøjedes man med vandmøller). Saxo fortæller også, at angriberne i 1132 ikke kunne finde ud af at lave blider og kastemaskiner: Det måtte de lære af tyskere inde i Roskilde. Men da de så fik det lært, gik det lystigt: Drejetårnet blev skudt i stykker og borgen erobret. Det er faktisk første gang i danmarkshistorien, at man hører om erobring af en borg.
Sådan fortæller Arthur Fang (i Roskilde I., 1945) om borgerkrigen:
Frændestriden og Borgerkrigen, aabnes med, at Erik Emmune, Knud Lavards Broder, rejser Oprør mod Niels og Magnus, mens Knuds anden Broder, Harald Kesja, slutter sig til Kongen.
Sakse fortæller, at Harald Kesja byggede Haraldsborg tæt Nord for Roskilde for derfra at volde Byen Skade. Haraldsborg, Kongernes gamle Borg ved Roskilde, hvor Harald nu sad som Kong Niels' Mand, er dog rimeligvis ældre. Sakse levner ikke Harald Kesja Ære for to Skilling, "han kastede sig ud i den værste Skam og Skændsel; Rov og Ran var al den Id, han bød sine Tjenere øve, hans Trælles Syssel var Stimandsfærd". Efter at Omegnen var udplyndret, kom Turen til Roskilde, hvis Borgere maatte døje meget ondt. Om Natten sneg Haralds Folk sig end i Boderne og stjal Varerne, mens andre af dem satte "Gæsterne" deres dragne Knive for Struben. Med Gæsterne menes de tyske Købmand og Haandværkere i Roskilde, hvoraf der ikke har været saa faa. Ved Haralds Voldsdaad kom Byen fra stor Velstand i yderste Nød og Armod. Til sidst blev det dog Sjællænderne og Roskildenserne for broget, de tog det stjaalne Gods tilbage og gik saa haardt frem mod Harald, at han maatte fortrække til Søs.
Da vi igen træffer Harald Kesja, har Bladet vendt sig; nu sidder han fast i Sadelen paa Haraldsborg, og for bedre at kunne støtte Kong Niels befæster han Borgen yderligere. Snart efter, i 1133, lagde Erik Emmune sig om Borgen med en anselig Hær Da han indsaa, at han intet kunde udrette mod den stærke Befæstning henvendte han sig til Tyskerne i Roskilde og lærte af dem at bygge en Blide (Kastemaskine); for vi var, siger Sakse, endnu kun Børn i Krigskunsten og kendte lidet til sligt Værktøj Det første Kast med Bliden gik for kort, Slyngestenen naaede ikke engang Volden, og oppe paa Borgen haanlo Mandskabet. Næste Gang gik det bedre, nu var Bliden blevet spændt strammere, en tung Sten susede gennem Luften og knuste med et vældigt Brag et Trætaarn. Dette havde været saa kunstigt indrettet, at det kunde drejes om en Midtakse, for at Besætningen kunde skyde i alle Retninger gennem eet og samme Skydehul - en meget tidlig Forløber for Nutidens drejelige Pansertaarne.
Efter denne Forskrækkelse var Harald bleven mør. Om Natten brød han ud gennem Befæstningen mod Søsiden, hvor de belejrende ikke passede saa godt paa. Sine Heste lod han hejse ned over Voldens Skrænt. Mandskabet og han selv fulgte efter til Fods. Da Flugten endelig blev opdaget, var Harald snedig nok til selv at lade sine Mænd raabe "Stop Harald" saa Erik Emmunes Folk blev vildledte. Ved denne List Ivkkedes det ham at undfly i Nattens Mørke.
