Kompagnihus
Kompagnihus
| 1389 Kalentegildet |
|
Kompagnihus
Kompagnihus
|
Kalentegildet har sit navn efter, at medlemmerne mødtes den første dag i måneden (på latin hedder den første kalendæ). Kalenterne var mest broderskaber for gejstlige, og som præstegilder skulle de virke til Guds ære. Der optoges efterhånden også lægfolk (ikke-gejstlige) i kalenterne, både mænd og kvinder, borgere fra byen og adelige fra oplandet. Dronning Margrethe var f.eks. medlem af Roskilde kalentegilde. I et gavebrev omtales gildets medlemmer som vor frue dronningens kalentebrødre. Kalenterne var viet til en helgen eller til et helligt begreb, f. eks. Kristi legeme. Roskilde Kalentets helgen kendes ikke. Men man havde et alter.
| Der findes et brev fra 1389, hvor Sophie Pedersdatter Panter af Svanholm, enke efter ridder Oluf Pedersen Godov til Vester Egede giver kalentet i Roskilde pant i en ejendom, imod at gildets prior (formand) årligt den 2. februar skal lade læse vigilie (en nattebøn) og holde messe for hendes afdøde mand og hende selv efter hendes død. Det hele skal ske ved Kalentets eget alter i domkirken. Det har sikkert været viet til gildets helgen, men vi kender hverken helgen eller alter. Vi ved, at Roskilde Kalentet har haft eget hus, hvori også det store Skt. Lucii Gilde holdt møder. Der er ikke bevaret et kompanihus/gildehus i Roskilde, men i Næstved står der stadig et. Vi ved nogenlunde sikkert, hvor huset lå i Roskilde, og at det blev revet ned i 1811. |
|
