1375

Biskop Niels Jacobsen Ulfeldt får lavet en fuldstændig jordebog, der opregner, hvad og hvor meget, Roskilde bispestol ejer. Det fremgår, at bispeembedet ejede 1/6 af Sjællands jordegods: 50 fogedgårde og 2600 bondegårde. Men værdien af denne store godsmængde er faldet efter den sorte død, pesten. Så mange er døde, at det er svært at få arbejdskraft: Landboer og indsiddere. Derfor deles de store brydegårde op i mindre enheder, fæstegårde, som kan drives af enkeltfamilier. Og man må give fæsterne et større afkast selv for at lokke dem til at passe gårdene. Hvor man før fik en fast brøkdel af udbyttet fra en brydegård, får bispen nu en fast årlig afgift pr. fæstergård - uanset udbyttet.

 

Kong Valdemar dør i Vordingborg uden mandlige arvinger. Regeringen består af drosten Henning Podebusk, marsken, gældkeren i Skåne samt kansleren, bisp Niels Jacobsen Ulfeldt af Roskilde. De vælger Oluf, søn af dronning Margrethe af Norge (Valdemars datter) som konge. Det første, Margrethe gør, er at give København med ruinerne af borgen retur til Roskilde bispestol. Bispestolen får som erstatning Nebbe Slot ved Kattinge samt kronens andel af indtægterne fra Roskilde By. Hun er smart nok til ikke at genbesætte de høje poster: Da marsk, drost og gældker dør, bliver embederne ikke besat igen. Kun kanslerembedet består fortsat. 

Svogerslev havde hidtil været ejet af bispen, kongen og Domkapitlet. Nu kommer biskoppen til at dominere helt, fordi han får landsbyen i pant.

Forrige år    Næste    Kort  Register  Tidstavle