Byting
	Herredsting
	Højesteret - Herredagen
	Tinget under Danske Lov

Sager, som var afgjort af byting, rådstueret eller af herredstinget kunne appelleres til landstinget. Oprindeligt rejste kongen rundt og holdt landting, men da mængden af sager steg, blev der udråbt landsdommere for Sønder- og Nørrejylland (Viborg), Fyn, Lolland, Falster, Skåne (Lund), Halland, Blekinge, Bornholm, Als, Langeland og Sjælland. På Sjælland var Ringsted tingby.

Rettergang blev oprindeligt holdt under åben himmel, men flyttede efter reformationen inden døre, som det ses på billedet her. Til venstre sidder landsdommeren - som regel et medlem af rigsrådet - og til at hjælpe sig har han en tingskriver. Foran dem står parterne, som fører sagen. De øvrige kan være vidner eller tilhørere (retssager var åbne og offentlige - og ville mange kigge på, åbnede man vinduerne og talte højt). Før i tiden havde man brugt nævninge til at dømme, men det var man holdt op med i 1558. Men deet kunne være nødvendigt at indkalde vidner. Ikke kun for at udtale sig i sagerne. Men også for at have vidner på, hvordan sagen var afgjort.

Hovedregelen var, at der ikke måtte indbringes sager for landsretten, som ikke først havde været behandlet af en underret (i byen eller i herredet). Efterhånden skete der det, at drabssager gik direkte til landsretten. Og det var også en regel, at alle domme ved en underret, der dømte nogen til døden eller fratog en person sin ære, skulle sendes videre og afgøres af landsretten.

Sager, der vedrørte adelige, og som var pådømt ved landsretten, kunne appelleres til højesteret, som hed herredagen. Store byer som København, Malmø, Odense og Ribe (men ikke Roskilde) havde ret til at sende sager uden om landstinget til kongens og rigsrådets afgørelse på herredagen.