Krigen i Roskilde
	Krigens start
	Svenskerne på Sjælland
	Carl X. Gustav

Carl X. Gustav på en bakke på Langeland, hvor han holder øje med, at hans store hær går over Store Bælt mod Lolland.

Just i 1657 skete det, som ellers kun sker ca. hvert 15. år. Kulden kom tidligt og bed sig fast. 30. januar 1658 kunne Carl Gustav efter at have erobret Fredericia lade sine tropper gå over isen fra Brandsø over Lillebælt til Fyn. Her var en del danske tropper, så det kom til flere slag. De danske styrker trak sig tilbage til Nyborg - og Carl Gustav sendte spejdere til Langeland for at undersøge, om isen mellem Langeland og Lolland kunne bære. Der havde været omslag til tø nogle dage, men isen var sikker nok.  Så 6. februar gik han selv med 2000 ryttere, heste, kanoner, vogne fra Langeland over Storebælt til Lolland og derfra til Sjælland via Falster, et hasarderet togt med alt sat på et kort, men det gik godt. Med i hans følge var den danske landsforræder Corfitz Ulfeldt, der i sine breve kalder de svenske styrker »vor hær«. 8. februar stod Carl Gustav i Vordingborg, og i København gik der panik i regeringen. Københavns befæstning var under ombygning, byen var ikke rustet til noget som helst militært, og på Sjælland stod af danske tropper kun 4000 mand, ganske vist af det fortrinlige danske rytteri, men i København anede man ikke at Carl Gustav kun havde 2000 mand hos sig, og inden man nåede at handle, var den svenske general Wrangel gået over Storebælt med en større styrke og sluttede sig til Carl Gustav i Vordingborg.

Pludselig var de over alt på Sjælland, også i Roskilde.

Turen over isen var en meget dristig operation, og det hele kunne være tabt for Carl Gustav den nat, han sendte hæren over isen. Flere ryttere og kanoner brast igennem, og det var heldigt, at ikke hele hæren gik samme vej. Få dage efter brød isen nemlig op. Men da stod svenskerne tæt på København.