Forstørrelse Sønnen Thomas Bartholin Broderen Thomas Bartholin Faderen Caspar Bartholin Bartholinerne

Fysikeren og lægen Rasmus Bartholin er født i Roskilde, men virkede efter studier på universiteter i Holland, England, Frankrig og Italien fra 1657 som anatomisk professor i København. Forskningsmæssigt stod han tilbage for sin far og ikke mindst sin europæisk berømte storebror, Thomas.

Dennes forgænger som anatomiprofessor var Simon Paulli, som i 1624 havde fortsat de anatomiske studier, da Rasmus Bartholins far, Caspar Bartholin, fratrådte anatomien for i stedet at blive teologisk professor. Paulli blev professor i anatomi, kirurgi og botanik i 1639. Han begyndte i 1644 at lave dissektioner i universitetets nyindrettede "anatomiske teater", men desuden udarbejdede han den første danske botanik, Flora Danica, dansk Urtebog, der udkom 1648. Samme år trak han sig tilbage fra professorstillingen og efterfulgtes af Caspar Bartholins ældste søn, Thomas Bartholin, der som faderen havde fået en fortrinlig uddannelse ved Europas førende universiteter og nu i 1650'erne gjorde Københavns Universitet til et forskningscentrum af europæisk rang ved at påvise brystgangen hos mennesket og lymfekarsystemet hos dyr og mennesker. Paulli og Bartholin fulgte i deres arbejde den nye empiriske forskningsretning, der i 1600-tallets første halvdel gik sejrrigt frem gennem Europas lærde verden. Denne retning hævdede, at virkelige fremskridt i den menneskelige viden kun kan opnås ved nøjagtige iagttagelser af naturfænomenerne og ved sammenstilling af de således indvundne resultater uden hensyntagen til Bibelens og kirkens mening eller andre hævdvundne forestillinger. Det var denne metode allerede Tyge Brahe havde fulgt.

Rasmus Bartholin overtog broderen Thomas' arbejde, efterhånden som denne blev mere og mere svagelig. Han blev kannik i Roskilde, og hans søn Thomas blev født i byen. Der er således 3 generationer af den lærde Bartholin-familie, som har en smule tilknytning til Roskilde.

Rasmus Bartholin interesserede sig foruden for medicin også for matematik og fysik. Hans berømteste bog er Experimenti Chrystakki Iskandi fra 1669, hvori han som den første beskriver lysets dobbeltbrydning i kalkspat. Denne opdagelse skulle få stor betydning for hollænderen Huygens, da han søgte at forklare lysets natur. Det blev dog hans svigersøn, Ole Rømer, der i Paris 1676 udgav et skrift om "lysets træghed", hvor han endegyldigt (ud fra studier af planeten Jupiter) forklarede lysets natur. Rasmus Bartholin døde i 1698.

Også sproget, det danske, havde Rasmus Bartholins interesse. Han slog til lyd for brug og undersøgelse af det danske sprog: ”Enhver har et moders mål skabt og skikket til at udtrykke sjælens tanker; hvis derfor enhver på sit sprog udtrykker de samme ting med samme skarphed, med samme skønsomhed og omhyggelige ordvalg, vil resultatet altid vise sig at være lige rammende og ophøjet”: