1635

Christian IV lader spirene på Domkirkens tårne opføre (tidligere var tårnene kamtakkede og uden spir).

Gymnasiet eller katedralkollegiet får til huse i et gammelt hus nordøst for domkirken, som i middelalderen havde være kannikkeboliger eller mødehus for kalentegildet. På første sal var der en stor og høj sal, hvor lærerne kunne holde forelæsninger og øvelser. Skolen i Roskilde blev ved, at den nu også havde gymnasium den vigtigste på Sjælland, og derfor kom der mange elever fra hele øen. Det skabte et stort behov for kollegiepladser i byen.

Markus Madsen tager sin afsked som foged i Roskilde. Samuel Samuelsen overtager jobbet. Markus Madsen bliver boende i byen, bliver rådmand, men ender sine dage ved selv at blive fanget, anklaget og dømt af efterfølgeren som foged. Han dømmes for mord på mølleren på Skt. Clara Mølle Søren Møller. Dommen appelleres til Sjællandsfar Landsting i Ringsted, hvor den stadfæstes. Appelleres så til Kongens Retterting, hvor det sidste ord blev sagt: Henrettelse. Som blev eksekveret på Slotspladsen i København 4/3 1639.

Princippet ved alle retsinstanser - også herredstingene på landet - var, at der skulle være offentlighed (dørene måtte ikke lukkes, og det var godt, om rettertinget blev sat udendørs) og mundtlighed. Dette blev i et brev fra Danske Kancelli indskærpet over for byfogederne. Man må godt trække sig inden døre, men dørene må aldrig lukkes (som det står i brevet :"af lukkede døre, hvoraf adskillig uskikkelighed forårsages". Bestemmelsen får den kontante betydning, at herredstingene, der efterhånden lå i landsbyer eller i nærmeste købstad (som i Roskilde på Bondetinget), fik bud om at flytte ud på markerne til de gamle tinghøje

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle