Snubbekorset

Roskilde Kro

Farvefoto

                               

Snubbekorset står i dag på en lav høj på en mark ved en bivej mellem Herstedvester og Sengeløse. Men her løb den gamle alfarvej mellem Roskilde og København. Det nuværende kors er rejst i 1903 af arkivaren Anders Thiset i samarbejde med digteren Thor Lange, men der har længe stået kors på højen. Vi ved, at det er skiftet ud adskillige gange: 1619, 1645, 1680, 1715. De to første af de nævnte gange på Roskilde Domkapitels regning (men det eksisterede ikke længere i 1680). Det kan skyldes, at kapitlet ejede gården lige ved siden af, som blev flyttet, da vejen forsvandt, Snubbekorsgård. Navnet er kendt helt tilbage til 1488 og det er nok ældre. Dermed kan man også sige, at vejforløbet er af høj ælde. Der optræder en Eskild Snubbe på egnen helt tilbage i 1230, men om han har noget med korset at gøre, eller hvorfor korset i det hele taget er rejst, ved vi ikke. Der ligger ligsten i Sengeløse kirke over flere medlemmer af slægten Snubbe. Ved forordningen om landevejskroer fra 1521 siges det direkte, at der ved Snubbekorset skal være en kro (den kan godt have kigget der allerede). Denne kro er Roskilde Kro.