(Jomfruens) Egede & Nyrupgård

        

Faxe herred

Egede gods 1423

Egede gods 1503

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kirke og herregård er her så integrerede, at kirkens midterakse (bag den hvide mur mellem de to bygninger) er symmetriakse for bygningerne! Fløjen mod syd (tilhøjre) er ældst (fra Hans Billes tid). Tage Thott byggede omkring 1620 en sidefløj til denne bygning, og endelig lod Christian Sparre nordfløjen opføre 1636. 1797 forsøgte arkitekten C.F. Harsdorff at give det smlede kompleks et nogenlunde fælles præg.

 

ccccccccccccccccccccc                                    

Jomfruens Egede 

1346-1350 Offe Pedersen Neb (døde tidligst 1660) skrev sig til Egede.

1350-1360 Det samme gjorde tre af hans sønner Peder Offesen Neb, Johannes Offesen Neb og Niels Offesen Neb.
1360-1399 Den ene af de tre, Peder Offesen Neb endte med at stå som eneejer. Ved hans død 1391, stod enken Ingeborg Nielsdatter Panter (død efter 15/12 1411) for gården, til hun giftede sig igen.
1399-1423 Ingeborg Nielsdatter Panters anden mand, rigsråd Anders Jacobsen Lunge (død senest 2/6 1429) overtog ikke alene driften af gården, han arvede den og forærede den til sin anden hustru for livstid.
1423-1460 Hustruen var Eline Evertsdatter Moltke. Da Anders Jacobsen Lunge døde prøvede hans brødre at føre sag for at betvivle, at gården tilhørte enken. Det fik de ikke noget ud af. Hun giftede sig igen med Frederik Wardenberg til Veksø, som døde 1459. Hun levede på godset som enke for anden gang efter hans død. 
1460-1503 Anders Jacobsen Lunges broderdatter Sidsel Ovesdatter Lunge arvede Egede. Hun havde siden 1440 været gift med rigsråd Torben Bille til Allindemagle m.m., og han døde 1465. Sidsel overlevede ham og sad på Egede i mere end 40 år. Nyrupgård, som fra 1337 havde været ejet af slægten Godov, blev nedlagt og lagt under Egede i denne periode. 
1503-1542 Da Sidsel Ovesdatter Lunge de, tog en søn til hendes søn Bent Bille (der døde før moderen 1494) over. Det var Hans Bentsen Bille. Han valgte under grevefejden forkert side - grev Christoffers - og mistede derfor, da Christian III kom til magten, både sine len og sine private ejendomme. Det endte dog med, at han blev taget til nåde og fik Egede igen. Besiddelsen af Egede har givet denne gren af Billeslægten navnet Egede-Søholm. Da Hans døde 1542, drev enken Inger Corfitzdatter Rønnow godset videre til sin død.
1548-1587 Sønnerne Bent Hansen Bille  (døde efter 1557) og Torben Hansen Bille (døde efter 1580) arvede haldelen af gården og drev den i fællesskab med de to ugifte søstre, der arvede den anden halvdel: Ermegaard Bille og Birgitte Bille, som begge døde 1587.
1587-1582 Brødrene solgte deres del til den indvandrede Hans Barnekow, som blev naturaliseret som dansk adelsmand 1547. Da han døde 1559, overgik gården til hans enke Mette Oxe til hendes død 1582. 

En broderdatter til de to ugifte søstre, Ingeborg Andersdatter Bille, arvede en del og sad også hun ugift som medejer sammen med tanterne. Efter de tre ugifte frøkener kaldtes godset "Jomfruernes Egede". Det er så siden blevet til Jomfruens.
1582-1603 Deres søn Johan Barnekow til Birkholm m.m. arvede Egede, til han døde 1603. Hans enke Anne Pedersdatter Bille prøvede herefter at bestyre godset.
1603-1608 Hun kom i denne forbindelse i strid med sin mands broder, Christen Barnekow, som var formynder for broderens to døtre. Balladen endte med et salg
1608-1631 Det var Tage Andersen Thott, som købte partene samt dødsboet efter den sidste frøken. Godset var samlet påny. Han solgte godset.
1631-1640 Den nye ejer Jens Sparre til Sparresholm nåede ikke at få glæde af ejerskabet mere end et år. Så døde han, men hans enke Sidsel Nielsdatter Parsberg tog over og drev godset, til hun døde. Hun fik endda 1635 kongeligt låsebrev på, at hun drev gården med rette.
1640-1658 Sønnen Christian Sparre til Sparresholm arvede og beholdt gården til sin død. Han var ugift og havde derfor ingen livsarvinger. Men han havde en søster, der havde en datter.
1658-1674 Det var Sidsel Kaas til Lystrup. Hun arvede også Sparresholm og blev 1662 gift med hofsnogen Vincents Joachim Hahn. Han var en ivrig godssamler, som indkøbte bøndergods, ligesom han inddrog ca. 70 tdr. hartkorn under hovedgården. Dem fik han ved at nedlægge de 2 hovedgårde og 11 gårdsæder, der stadig lå i landsbyen Egede. Denne var blevet meget skadet af svenskerne, men efter Hahns tilladelse 1674, forsvandt den helt. Kun kirken vidner om, at der engang lå en landsby ved hovedgården. Endelig fik han birkeret på godset - og al jord, som senere måtte blive tilkøbt. Nået så vidt, solgte han hele molevitten.
1674-1719 Køberen var ingen ringere end kongens officielle maitresse (elskerinde) Sophie Amalie Moth grevinde af Samsøe fra 1677. Da kongen døde trak hun sig tilbage til Jomfruens Egede og levede et stille liv til sin død. 1688 fremgår det af matriklen, at der var 98 tdr. hartkorn under hovedgården.
1719-1721 Hendes ene søn Ulrik Christian Gyldenløve arvede godset, men da han døde samme år, tilfaldt godset dødsboet, som endte med at sælge de de 409 tdr. bøndergods og de 153 tdr., som hørte til hovedgården på en auktion for 20.130 rdl.
1721-1740 Den nye ejer var søkaptajn Nicolas Esben Poulsen, som døde 1735, og hvis enke Anne Dorothea Meller skødede den bort for 32.600 rdl.
1740-1751 Køber var oberstløjtnant Claus Benedix Beenfeldt til Lystrup, som døde 1756. Han solgte godset for 30.000 rdl., og det var nu på 128 tdr. hartkorn med 305 tdr. hartkorn bøndergods.
1751-1776 Køber var hans svigersøn kancelliråd Thomas Holmsted Hjelmskiold, som døde 1773. Hans enke Christine Ulrikke Beenfeldt, som døde 1781, giftede sig påny 1776, og den nye mand overtog gården.
1776-1781 Det var konferensråd Niels Rosenkrantz von Holstein-Rahtlou. Han havde tidligere været gift med Christine Ulrikkes søster
1786-1831 Sønnen oberst og kammerherre Christian Frederik Holstein til Stamhuset Rathlousdal, Sparresholm Lystrup. Efter hans død 1828 blev godset nogle år efter solgt for 140.000 rdl. Tilliggendet var nu 98 tdr. hartkorn på hovedgården, 300½ på bøndergodset.
1831-1859 Køber var gehejmestatsminister og konseilspræsident (statsminister) August Adam Wilhelm lensgreve Moltke til Bregentved, som døde 1864. Han overlod den sammen med Lystrup til en yngre søn, som ikke skulle arve grevskabet.
1859-1918 Det var Christian Carl Henrik greve Moltke, der ligesom faderen gik ind i politik.
1918-1943 Sønnen Aage Vilhelm Christian greve Moltke arvede begge gårde og drev dem til sin død.
1943-1957 Også hans søn kontorchef i udenrigsministeriet Ivar Christian Eiler greve Moltke arvede og drev godset.
1957-1988 Næste ejer blev Norman Ivar Frederik greve Moltke.
1988- Næste ejer er Joachim Godske Norman greve Moltke.

 

Nyrupgård 

1337-1389 Oluf Pedersen Godov (død efter 1377) skrev sig 1337 til Nyrupgård. Hans enke Sophie Pedersdatter Panter døde tidligst 1389, hvorpå gården tilfaldt sønnen.

1389-1417 Sønnen var Jes Olufsen Godov, der døde 1417 og efterfulgtes af sin søn. 
1417-1428 Han hed Jep Jensen Godov, men blev også kaldt Jes Olufsen Godov ligesom faderen. Han pantsatte Nyrupgård for 1000 mark til sin hustru Mette Christiernsdatter. Hendes første mand var Oluf Axelsen Gøye til Krenkerup på Lolland (døde 1417) og Jes var kommet til at sælge hendes part af Krenkerup. Mette Christiernsdatter overlevede manden en kort tid og døde på Nyrupgård, hvorpå arvingerne solgte gården.
1428-1429 Køber var Oluf Axelsen Thott til Vallø (død1464), der videresolgte gården.
1429-1461 Ny ejer var Stig Olufsen (Krognos) til Krapperup og Bollerup, som døde 1461.
1461- Hans arving var datteren Magdalene gift med rigsråden Bent Bille, men godset var ved skiftet skrumpet ind til en gård beboet af en bonde samt Nyrup Mølle.
-1494 Bent Bille, der døde 1494, arvede godset efter sin datter. Ved hans død gik det ind under Billeslæftens Egede i samme sogn.

Ved matriklen 1688 var Nyrup en enestegård under Egede på 11 tdr. hartkorn.Vest for den nuværende gård er der rester efter et voldsted.