Rønnebæksholm

Den nuværende hovedbygning erstattede et firefløjet anlæg, da Christoffer Tage lod den opføre 1734. Den ligger på et gammelt forhøjet voldsted, hvis grave er kastet til.

ccccccccccccccccccccc


Rønnebæksholm
1315-1321	Jens Tygesen Due af Stårby (Storbethe) er den først kendte ejer af noget gods i Rønnebæk. Han havde arvet det efter søstersønnen Skelm Tygesen, der for sin del havde det fra faderen Tyge Tolvsen, som fik det i pant af Niels Mogensen Kurrebasse og Jakob Frost. Alle de nævnte ud over Jens Due var formodentlig væbnere (af ukendte slægter). Due sælger godset til Moltkerne.
1321-1350	Cort Moltke køber godset, men der er måske tale om to Moltker med samme fornavn, en yngre og en ældre i perioden 1320-50.
1350-1399	Fikke Moltke er søn af den yngre og afstår godset til dronning Margrethe.
1399-1571	Kronen ejer herefter godset og nogle af lensmændene er kendt.	1455-1462	Ridderen Torben Jepsen Bille.
		1470	Fogeden Jahan.
		1473-1475	Væbneren Jørgen Daa.
		1481-1489	Væbneren Hemming Jensen Godov.
		1489-1490	Jørgen Rud.
		1513-1523	Gert Bøsseskytte har lenet frit samtidig med, at der anlægges en krudtmølle.
		1523-1542	Kansler Johan Friis til Hesselager halvdelen af lenet. Han har det frit på livstid, og da han afgiver det 1542, får han andet gods i erstatning. Friheden er en aflønning til kanslerembedets indehaver.
		1523-1525	Hans Holst har den anden del i forlening. Han har - uvist hvorfor - lenet frit.
		1525-1542	Henrik Gøye har den anden del i forlening. Han døde 1533, og hans enke Eline Henningsdatter Godov blev siddende på lenshalvdelen. Også under Grevens Fejde. 1537 får hun frit 13 gårde i Rønnebæk og 11 i omegnen.
		1542-1547	Rigskansler Axel Urne har hele lenet. Som en aflønning til rigskanslerembedets indehaver er lenet frit.
		1547-1556	Peder Godske har 1547 lenet frit. 1553 får han det på livstid, til han dør 1556.
		1556-1561	Bjørn Saxtrup har også lenet frit.
		1561-1564	Herolden Claus Fontein, der før havde Farumgård. Han får som aflønning lenet frit på livstid.
		1564-1571	Henrik Gøye har fra 1566 lenet i pant for 4000 daler. 1571 ombytter han pantet med Karleby på Falster.
1571-1597	Frederik II forærer diplomaten, licentiat Caspar Paslich, godset som tak og løn for indsatsen ved forhandlingerne i forbindelse med den Nordiske 7-årskrig, hvor Paslick deltog i alt. Gaven lød på hovedgården, 28 bøndergårde og 6 gadehuse.
1597-1628	Sønnen Claus Caspersen Paslick arvede det hele efter faderen. Under godset hører også Grevens Vænge.
1628-1634	Claus Paslick arvede godset.
1634-1646	Knud Paslick arvede godset efter sin bror og solgte det.
1646-1653	Edel Johansdatter Urne, enke efter admiral Pros Mund. Godset var 1651 på 31 gårde ud af sognets 33.
1653-1727	Brigader Niels Mund arvede godset efter moderen, og da han døde 1723, drev enken Dorothea Frandsdatter Rantzau godset videre.
1727	Løjtnant Niels Vind er søn af datteren Edel Urne Mund. Han gør udlæg i godset som arving til Niels Mund.
	Dorothea Frandsdatter Rantzau døde 1727, og sønnen Johan Rantzau Mund fik på en auktion over boet generhvervet godset mod at give løjtnant Niels Vind 21.020 rdl..
1727-1755	Kaptajn Christopher Tage køber samme år godset og beholder det længe, men ender med at sælge det.
1750-1753	Køber er oberstløjtnant Jens Müller der dør 1753. Hans enke Barbara Marie Munthe driver godset videre og gifter sig med ritmester Christian Walterstorff, der sælger 1755.
1755-1761	Det er overhofmester i Sorø, gehejmeråd og amtmand Carl Juel til Valdemars Slot, der køber godset.
1761-1764	Kancelliråd Peder Collet køber godset for 40.000 rdl. Den overgik til hans broder.
1764-1777	Broderen var kammerråd Johan Collet, som solgte den 1777.
1777-1783	Køberen var generalkrigskommissær, bondeplager og intrigemager Magnus Beringschiold, der drev den, til han 1781 blev statsfange p.gr.a. intrigerne. Hans hustru Marie Christine von Cappelen drev godset videre et par år.
1783-1798	Sønnen kammerherre og konferensråd Ditlev Beringschiold adlet Wedelsparre 1784 købte godset af moderen. Han nedlagde voldgravene, oprettede fiskedamme i stedet og anlagde en kastanieallé, før han solgte.
1798-1840	Køber for 85.000 rdl. var ritmester Joachim greve Moltke, som døde 1820. I de følgende mange år drev enken Ellen Cathrine Kristine Bruun de Neergaard godset. Thomas Ludvig Grüner var hendes forpagter 1830-1840. 1840 solgte hun godset.
1840-1851	Køberen Harald Toft gav 30.000 rdl. sølv og 105.000 rdl. sedler (de var mindre værd), men døde snart efter (1841). Hans enke Ane Marie Carlsen til Gammel Køgegård drev godset videre og giftede sig senere med salmedigteen N. F. S. Grundtvig.
1851-1896	Da moderen giftede sig anden gang, overgik godset til datteren Haralda Judithe Johanne Margrethe Haraldsdatter Toft, som var gift med kammerherre og hofjægermester Peter Ferdinand Collet († 1909) til Lundbygård. Han overtog driften 1869.
1896-1945	Sønnen cand. polit, hofjægermester Holger Peter Harald Colletovertog driften 1889, men fik først skøde 1896. Da han døde i 1942 overtog hans enke Polly Hegermann-Lindencrone driften af godset.
1945-1985	Deres søn Carl Carl Frederik Collet til Katholm overtog godset og drev det til sin død 1975. Derefter stod enken Else Else Collett for driften.1953 blev 90 ha. af jorden solgt fra til Forsvarsministeriet.
1985-1999	Sønnen Peter Collet overtager gården, og sælger til Næstved Kommune.
1999-	Næstved Kommune har siden ejet gården, idet en stor del af markerne er udstykket som bygrunde.

Snegård havde hørt til Skjoldenæs len men blev givet til Caspar Paslich, som lagde den under Rønnebæk. Før da havde godset været et af Frederik II's smålen.


Snegård
-1567	Hvordan Snegård var kommet under kronen og henlagt under det fjerne Skjoldenæs len, vides ikke.
1567-1571	Kronen ejer herefter godset og nogle af lensmændene er kendt.	1567-1569	Kristjern Jul får lenet frit.
		15 69-15??	Også Herluf Skave har lenet frit.
		15??-1576	Smålenet lægges under under Roskilde.
		1576-1577	Johan Venstermand får forleningen på afgift, nemlig 100 daler om året.
		1577-1579	Smålenet kommer under Vordingborg
		1579-1597	Casper Paslich får 1579 lenet frit. Senere samme år gives det ham frit i 10 år og 1589 får han endnu 5 år; 1592 får han det foræret.

Snegaard ( herred), før under Skjoldnæs.