Sæbygård

Den seneste hovedbygning er fra tiden kort efter midten af 1700-tallet og bygget i en enkel stil præget af arkitekten Eigtveds skole. Der er kun sparsomme efterretninger om bygningen i ældre tid (en »fruerstue« omtales nyopført 1647). Avlsgården opførtes 1737. Skønt fredet i klasse B blev hovedbygningen her revet ned i 1972 og erstattet med et moderne hus.


Sæbygård
?-1204	Sæbygård ligger i Sæby Sogn, Kalundborg Kommune. Gården skal efter traditionen have tilhørt Esbern Snarre, som siges at være død der 1204 ved et fald ned ad en trappe. En mere dramatisk udgave af sagnet vil vide, at det var hans unge kone, der gav ham et skub. Ejerforholdene til godset er herefter dunkle i mange år.
1370-1379	Først med sikkerhed kendte ejer er Albert Pedersen Brok eller snarere hans søster. Hun hed Elne Brok, og hun mageskiftede 1376 sin trediedel i Sæby og Sæby fang (Seeby et Seebyfangh) til dronning Margrethe, der 1379 indløste mere fra Erik Pilemand. Han havde haft godset i pant for 115 mark sølv.
1379-1664	Margrethe donerede to bøndergårde til Ringsted kloster. Resten af godset blev skiftevis lagt under Kalundborg, Antvorskov og til sidst gjort til hjemsted for Sæbygård Len, der lagde navn til det senere Sæbygård Amt. Landsbyen Kapel-Sæby, der 1562 havde 5 gårde, blev nedlagt og jorden lagt under Sæbygård, som også fik jord af Sæby by (før 1619). Sæbygård Len havde kongelige lensmænd og kendes med bestemthed tidligst fra 1523. Lenet havde også indtægterne af Løve herred.	1494	Jørgen Lauridsen Oxe var vistnok lensmand der. Lenet lå nu nok under Kalundborg. Hans far ligger begravet i Sæby kirke.
		1523-1540	Første sikre lensmand i lenet er Knud Rud til Vedbygård. Han har lenet på livstid. 1528 får Niels Lykke løftebrev på lenet, men løftet bliver aldrig indfriet.
		1540-154?	Han efterfølges af den tidligere Odensebiskop Knud Gyldenstjerne. Han har lenet som pantelen for et udlæg på 2000 mark.
		154?-1558	Lenet hører under Kalundborg.
		1558-1563	Næste kendte lensmand er landsdommer Henrik Nielsen Arenfeldt. Han skal dog svare landgilde til Kalundborg, så der er nog mere tale om en forpagtning end om en forlening.
		1563-1565	Klaus Bryske følger efter. Han har lenet som pant for et lån på 121½ lod ungarsk guld og 720 lod sølv.
		1565-1571	Og efter ham Otto Emmiksen. Hjemme på Fyn kaldte man ham "den onde". Han overtog forgængerens panter ved at betale denne ud. Pantet blev endvidere forøget med 500 daler. 1571 overførtes pantet på det fynske Rugård.
		1571	Peder Bille til Svanholm har for en kort stund lenet på afgift (½ læst korn). Han er samtidig lensmand på Kalundborg.
		1571-1604	Lenet bliver atter underlagt Kalundborg.
		1604-1616	Næste lensmand er Mogens Gøye til Gunderslevholm. Han havde lenet på genant.
		1616-1617	Jørgen Brahe til Hvedholm er næste lensmand på genant, Dog er 6 gårde nu lagt under Antvorskov.
		1617	Som lensmand følger Jørgen Budde. For en kort bemærkning, skønt han har tilknytning til stedet frem til 1619.
		1617-1646	19/4 1617 bliver lenet lagt under Antvorskov. Lensmanden her Wentzel Rothkirch får 1635 Sæbygårds avl i forpagtning mod afgift.
		1646-1657	Lenet udskilles igen fra Antvorskov, og vi træffer Christoffer Gøye til Assendrup som lensmand.Han får lenet frit og uden afgift. Dog skjal bønderne yde hoveriarbejde på Antvorskov. Da han dør 1653, overtager enken Karen Lange lenet. Hun dør 1657.
		1657-1661	Hun følges af den sidste lensmand Henrik Müller, der også bliver den første ejer i nyere tid. Lensforholdet er for ham nærmest et pant.
1664-1682	Næsby og Sæbygård og len afhændes af kronen som afdrag på statsgæld til rentemester Henrik Müller for 184,038 rdl. Sæbygårds Len bliver til Sæbygårds Amt, som dog har fælles amtmand med Kalundborg Amt. 1671 dannedes det nye Kalundborg Amt ved sammenlægning af Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og det gamle Kalundborg Amt.
1682-1688	1682 overtog Emanuel Texeira, en anden pengemand, godset. Han solgte det efter nogle år.
1688-1708	1688 afhændede han det til Henrik Müllers svigersøn Johan Fincke (død 1708) (1688: 77 tdr. hartkorn, 262 tdr. land under plov). Landsbyen Åserup (1664 Aasserup), 1688 4 gårde, blev nedlagt og en del af jorden lagt under Sæby by som erstatnmg for jord, der var lagt under hovedgården. Johan Finches enke Sophie Müller solgte godset 1719.
1719-1720	Hun solgte det til gehejmeråd Friedrich Christian Adeler til Dragsholm (død 1726), der 1720 overdrog den til sin svigersøn.
1720-1741	Svigersønnen var Lars Benzon til Hagestedgård (død 1742).
1741-1761	Sønnen den ugifte Niels Benzon ejede Sæbygård til sin død 1761, da den blev solgt.
1761-1772	Sophie Hedevig Rantzau gift anden gang grevinde Levetzow (død I775) købte gården. Hun overdrog den til sin nevø.
1772-1779	Nevøen var Friederich Siegfried Rantzau, der 1779 solgte den for 72.000 rdl.
1779-1785	Køber var major, senere oberst Arnoldus Falkenskiold (død 1819). Denne indførte mange reformer på godset og oprettede avlsgårdene Frihedslund og Falkenhøj. Han prøvede at komme af med godset 1785.
1785-1786	Baron Henrik Bolten købte godset, men en fallit året efter fik handelen til at gå tilbage.
1786-1797	Så Arnoldus Falkenskiold måtte finde en anden køber. 1797 solgte han Sæbygård for 175.000 rdl.
1797-1801	Køber var kancelliråd Joachim Barner Paasche, som 1799 afhændede den.
1801	Ny ejer var grev Christian Ditlev Carl Rantzau-Ascheberg, som måtte give 206.000 rdl. Godset var på 77 tdr. hartkorn og 660 tdr. hartkorn bøndergods.
1801-1806	Næste ejer var kammerråd Haagen Christian Astrup, som gav 240.000 rdl. 1808 solgtes godset igen sammen med Løvegård.
1806-1821	Køber var kammerjunker Frederich Hoppe, der solgte 1821.
1821-1836	Køber var Christian greve Lerche for 112,448 rdl., og denne solgte den atter 1837.
1836-1881	Køber var cand.phil. Julius Busch (død 1877) for 132.588 rdl. Dennes enke ejede den til 1881, da den atter blev solgt.
1881-1908	Den nye ejer var etatsråd A. E. V. Nygaard (død 1915). Efter at have afhændet store skovstraekninger til Selchausdal solgte denne gården 1908 .
1908-1911	Gården blev solgt til til Gustav Elias Grüner til Dronninggård, som 1911 solgte den for ca. 1 mill. kr.
1911-1913	Køber var sønnen Thor Grüner, der solgte den videre 1913.
1913-1961	Køber var en fjernere slægtning, kammerherre, hofjægermester, kaptajn Mogens Grüner. Prisen var 930.000 kr.
1961-1996	Næste ejer var Torben H.W. Dahl.
1996-	Næste ejer var Else W. Lehmann. Sæbygård Gods er på 408 hektar.

Sæbygård (Sæby = Søby) ligger/lå i tilknytning til kirken i den sydlige ende af Tissø.
	Til venstre ses avlsgården. Gården er den ældste og betydeligste af områdets hovedgårde og har også været langt den største indtil avlsgårdene Frihedslund og Falkenhøj blev udskilt som selvstændige gårde i slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet.