Vesterbygård

Trefløjet hovedbygning i senempire af grundrnur med tegltag opført 1844-46 af Christen Andreas Fonnesbech og Sofie Fonnesbech. Resten af gårdanlægget, der for en række af bygningernes vedkommende ligger stramt symmetrisk disponeret samt avlsgården opført i tiden efter, hovedsageligt af Sofie Fonnesbech. En del bygninger er tegnet af Ivar Bentsen. Hovedbygning og inspektørbolig er moderniseret 1948. Parken, der omfatter plæner, frugthave, søer, en høj, en lindeallé og et lysthus, rummer en lang række meget sjældne træer og vækster, herunder Danmarks ældste rødeg.


Vesterbygård
-1350?	Vesterbygård ligger i Jorløse Sogn, Kalundborg Kommune. Den nævnes første gang i kong Valdemars jordeborg og er altså oprindeligt krongods. Gården antages oprindeligt at have været den vestlige del af Jorløse.
1350-1354	Den nævnes derefter 1354 og synes da at have tilhørt familien Munk (med tre roser). Hvem der konkret har ejet godset, vides ikke. Munk'erne er ellers ikke kendt på Sjælland og heller ikke så tidligt som 1354.
1354-1480	Uvist hvordan kommer godset under Roskilde bispestol.	1354-1430	Det meste af tiden hører godset under Dragsholm.
		1430-1480	1430 skriver Karl Nielsen sig til Vesterbygård. Han er ikke ejer, men bispens lensmand. Hvor længe, han er det, vides ikke.
1480-1510	1480 mageskiftede Roskildebispen hovedgården med Hans Navl i Marup (død 1489). Enken Cecilie Karlsdatter sidder på godset til 1510. De sidste år har hun drevet gården sammen med sønnen Jørgen Navl, som døde 1506. Familien Navl har vist ondt i pengepungen, for efter købet pantsættes en del af bøndergodset atter til bispen.
1489	Laurids (Lasse) Navl i Vesterbygård nævnes dog 1489.
1510-1562	Jørgens søn Jørgen Navl er næste ejer. Han solgte gården 1562.
1562-1564	Køber er kansler Johan Friis, Hesselager, der mageskiftede den med kronen.
1564-1664	Kronen ejer gården, først som selvstændigt len. Senere kom den under Kalundborg len.	1564-1566	Kronen.
		1566-1570	Kirstine Gyldenstierne gift med Gregers Bryske fik 1566 gården i forlening. Som afgift skulle hun aflevere naturalier i Kalundborg.
		1570-1600	Michael Jude er lensmand.
		1600-1664	Kalundborg len.
1664-1700	1664 blev gården udlagt ti Gabriel Marselis. 1688 var godset på 41 tdr. hartkorn, 142 tdr. land var under plov.
1700-1719	Den kom tilbage til kronen, som 1719 skødede den videre.
1719-	Ny ejer var Niels Hansen Fuglede, der 1724 fik bevilling til at oprette Vesterbygård til en fri sædegård og 1719 bevilling til at Iægge fire gårde i Vesterby under hovedgården. Endelig blev Saltoftegård lagt under Vesterbygård, som derved voksede til 91 tdr. hartkorn. Han solgte gården 1729.
1729-1745	Køber var senere viceborgmester i København Niels Henrichsen (død 1745).
1745-1750	Sønnen, senere justitiarius i højesteret og gehejmeråd Henrich Henrichsen adlet Hielrnstierne, havde overtaget gården 1745 og solgte den 1750.
1750-1843	Ny ejer blev general Christian Lerche, Lerchenborg, og den lå derefter under grevskabet Lerchenborg indtil 1843. Den tofløjede hovedbygning i bindingsværk brændte 1832
1843-1907	Den købtes af cand. jur., senere konsejlspresident (statsminister) Christian Andreas Fonnesbech (død 1880). Enken Karen Sophie Hauberg beholdt gården ti! sin død 1907. Fonnesbecherne opførte gården Saltofte, der frem til 1913 hørte sammen med Vesterbygaard.
1907-1913	Den overtoges derefter af mandens søstersøn cand. jur. Orla Fonnesbech-Wulff (død 1913).
1913-1936	Sønnen Henry Emil Fonnesbech-Wulff var den næste ejer, og da han døde 1934 drev enken Laura Elisabeth Hastrup gården videre. Den arvedes derefter af mandens bror.
1936-1970	Det var Orla Fonnesbech-Wulff.
1970-2002	han efterfulgtes af Niels Fonnesbech-Wulff, der døde 1997.
2002-	Datteren Dorte Fonnesbech-Wulff er sammen med ægtemanden Adam Estrup de næste ejere. Vesterbygård Gods er på 325 hektar og drives med korn- og frøavl, udlejning af boliger og jagt samt skovdrift.