Lindholm

Hovedbygningen er opført i 1730. Arkitekten var J. C. Krieger. Avlsgarden lå oprindeligt syd for hovedbygn in gen, men flyttedes efter en brand 1907 til sin nuværende plads (arkitekt V. Dahl).

ccccccccccccccccccccc


Lindholm
-1333	Det var Johannes Hvitting, som pantsatte Lindholm i Gevninge Sogn til Clara Kloster, så borgstedet kan have tilhørt Hvideslægten. Der var tale om en borg, som der stadig er spor efter.
1333-1570	Clara Kloster fik oprindeligt gården som pant, men pantet blev aldrig indfriet, hvor det endte med, at klostret ejede gård og borg. Med pantsættelsen fulgte desuden 2 gårde, som ejedes af Vor Frue kloster i Roskilde. Gårde og voldsted blev senere forlenet til adelige af slægten Godov.	-1486	Første indehaver af lenet var Erik Jensen (Godov) (død tidligst 1486).
		1486-1522	Hans søn, Hans Eriksen Godov (død tidligst 1531), overtog forleningen.
		1522-1570	Han afstod den 1522 til sin brors, Morten Eriksens, hustru, Mette Mortensdatter, som også sad på Kornerupgård. Samme år fik hun dog klostrets gods i »Gødersløff« eller i Lindholm efter eget valg i stedet for Kornerupgård. Hun har formenllig valgt Lindholm og er vel så identisk med den fru Mette Mortensdatter, som 1568 beboede den ene af de to gårde. Imens hun sad på gården overgik klostret og dets gods i kronens eje.
1570-1616	Godset kom i kronens eje og blev de første år forlenet som et smålen. Siden kom det under Roskildegård.	1570-1588	Hun - med kronens velsignelse må man formode - overdrog gårdene til sønnen Erik Mortensen Godov til Nørgård i Salling og Urup på Fyn. Denne forlenedes 1570 med yderligere 10 gårde i Gevninge. Han lagde alt godset sammen til én (hoved-)gård, før han døde kort før 1588.
		1588-1595	1588 blev gården forlenet til jægermester Adam Normand. Han døde 1595.
		1595-1616	Lindholm blev lagt under Roskildegård og hovedgården blev bolig for lenets skovfoged.
1616-1618	En privatmand, rigsråden, statholder i København Breide Henriksen Rantzau, ønskede at erhverve Lindholm. Dette skete 1616 ved mageskifte.
1618-1633	Ved hans død 1618 bragte datteren Lisbeth Sophie Rantzau (død 1652) godset til sin ægtefælle rigsråden Hans Lindenov (død 1642), der 1633 bortmageskiftede godset.
1633-1645	Lindholm kom till kansleren Christen Friis til Kragerup (død 1639). Gården havde 1638 60 tdr. hartk. Efter Christen Friis' død 1639 besad enken Barbara Wittrup til Engestofte (død 1658) godset i nogle år.
1645-1664	Den kom herefter til sønnen senere stiftarntmand Jørgen Friis til Kragerup (død 1680).
1664	Han skødede den 1664 til professor Hans Zöega (død 1673).
1664-1690	Zöega videresolgte allerede samme år godset til professor, assessor i højesteret Rasmus Bartholin (død 1698), som også 1675 ved skøde fra moderen Anne Fincke erhvervede en anden anpart i gården. (Lindholm havde 1688 43,82 tdr. hartkorn med 114,2 tdr. land under plov). Senere blev svigersønnen politimester i København Ole Rømer (død 1710) medejer af gården. De solgte den 1690.
1690-1704	Køber var overkrigskommissær Gothard (Godert) Braem (død 1702), der fra 1695 tog bopæl her. Han udvidede 1694 ved mageskifte med kongen godsets tilliggende bøndergods, ligesom han fik kaldsret til Herslev og Gevninge kirker. Overleveringen skildrer ham som en hård godsejer. Hans enke (af 2. ægteskab) Anne Cathrine Werdelmann behold Lindholm, da han døde.
1704-1728	Anne Cathrine Werdelmann ægtede 1704 højesteretsassessor, justitsråd Severin Wildschutz (død 1726). Også da han døde, beholdt enken godset et par år.
1728-1752	Slægten von Plessen overtager gården, opretter et stamhus af Selsø og Lindholm og ejer stadig gårdene. Efter Anne Cathrine Werdelmanns død solgte arvingerne Lindholm (hovedgårdstakst 437/8 tdr. hartkorn) og gods på auktion for 28.600 rdl. til gehejmeråd, stiftsbefalingsmand og senere statsminister Christian Ludvig von Plessen til Glorup m.v., som opførte den nuværende hovedbygning. Han oprettede 1737 for at fremme studierne især blandt gamle danske adelsslægter et legat på 14.000 rdl. kurant, perpetueret i Lindholm, men senere (testamente 1749) oprettedes Lindholm sammen med Bognæs til et fideikommis, der altid herefter skulle følge det 1750 erigerede, 1753 konfirmerede stamhus Selsø. Siden 1752 har de to godser derfor haft samme historie (Se Selsø). Selsø Godser er i dag på 983,8 hektar.

Den rige C. L. von Plessen havde sorn ejer af Selsø, Glorup og et palæ i København ikke brug for en egentlig hovedbygning på Lindholm. Den bygning, han opførte omkring 1730, er derfor at betragte sorn et "maison de plaisance", beregnet væsentligst på jagtmiddage og kortere ophold. Bygningen består af tre partier: Et kort syvfags hovedhus og to lavere femfags sidefløje. Hovedhuset har en høj kælder under et stokværk, der dækkes af et dybt mansardtag, gennembrudt af pyntellge kviste. De hvid- og gulkalkede facader opdeles af en høj sokkel, trefags, rustikmurede midtpartier og tilsvarende hjørnelisener.

Sidepartierne dækkes af saddeltage, og deres midte betones af højt rejste gavlkviste med svungne afslutninger. Bygningen tilskrives J. G. Krieger.

Godset ejede ude ved landevejen mellem Roskilde og Holbæk Lindenborg kro (herunder). Kroen blev i år 1487 anerkendt ved kongelig befaling, - dvs. at den blev ”Kongelig Privilegeret”, med ret til at beværte gæster. Lindenborg Kro er kendt for at være afbilledet på et af landets mest reproducerede billeder: “Et Kobbel Heste udenfor en Kro”, malet af Otto Bache i 1878.

Efter en brand 1967 genopførtes den nye kro (billedet herunder til højre) 1970.