Roskilde bispestol ejede en del gods i Horns herred centreret om hovedgården i Selsø. Orø, som i dag hører til Holbæk kommune, blev først overført til Holbæk amt i 1933.

Sogn	Hovedgård	Byer	Gårde	Noter			Kirketiende
Selsø	Selsø	Sønderby	1	Hovedgården var på 3 bol og 12 fæstere i 1370.			Skibby, Ferslev, Kyndby, Krogstrup, Dråby, Gerlev, Skuldelev
		Sønderby	16
		Østby	13	-
		Vestby	2	-
Skibby		Manderup	3	-
Ferslev		Ferslev	1	-
		Kunderslev	1	Forsvundet bebyggelse
Dråby		Dråby	1	Mette Andersdatter, enke efter Peder Thuesen af Havrebjerg, giver Jep Jensen Ravensberg tilladelse til at sælge gårdene her til bisp Oluf. I Handelen indgår også gods i Voldborg.	Brev D.16
			1	Torben Venstermand har 1392 skødet godset her til bisp Peder. Skødningen omfatter også gods i Undløse.	Brev  Æ.6
Skuldelev		Skuldelev	2	-
Krogstrup		Skøneby	2	Forsvundet bebyggelse. Delt mellem bisp og domkapitel
Gerlev		Landerslev	1	Erhvervet 1516 ved mageskifte med Antvorskov for gods i Slagelse herred.

Selsø
1288-1536	Kirken hører under bispen. Den var oprindeligt en rundkirke. Selsø med hovedgården var et stort len under bispen.		1288	Kirken nævnes og overdrages dette år sammen med godset  til domprovst Jens Grand på livstid.
			1472-1480	Ærkedegn Tetz Rosengård sidder på lenet.
			1480-1482	Anders Nielsen er bispens foged.
			1482-1512	Hans Schinkel (Tinhuus) er bispens foged.
			1512-1525	Sønnen Oluf Skinkel er bispens foged.
1536-1556	Kronen overtager lenet.		1525-1552	Niels Vincentsen Lunge (død 1552) er bispens foged. Han forbliver i embedet, nu som lensmand, efter at kronen 1536 overtager lenet. Lenet var givet på livstid for ham, hustru og ét barn. I afgift skulle han/de årligt udrede 6 mark, 2 læster korn, 10 bolsvin, 10 får, 10 lam.
			1552-1553	Niels Vincentsen Lunges søn Niels Lunge er lensmand. Han har lenet i pant for 2000 daler.
			1553-1556	Herluf Skave er lensmand. Han må indløse pantet.
1556-1559	Andreas von Barby overtager lenet ved, at kongen skøder godset til ham, og han opretter Selsø som stamhus. Kongen forbeholder sig forkøbsret. Det gods, der ikke er indeholdt i overdragelsen, bliver lagt til Holbæk .
1559	Brodersønnen Hans von Barby overtager godset for en kort tid, men sælger snart til Corfitz Ulfeldt. Ved salget blev stamhuset ophævet.
1559-1563	Corfitz Ulfeldt til Kogsbølle dør 1563.
1563-1593	Broderen Jacob Ulfeldt overtager godset og bygger hovedbygningen. Under ham må Eskilsø være kommet under Selsø.
1593-1616	Sønnen, rigsadmiral Mogens Ulfeldt, overtager gården og spærrer hustruen Anne Munk inde på slottet.
1616-1624	De unge sønner Corfitz, Jacob og Christian Ulfeldt overtager Selsø.
1624-1645	Ernst Nordmand (død 1645) køber Selsø og Eskilsø af brødrene (1638 med Eskilø 96 tdr. hartkorn). Normand døde 1643. Ved skiftet efter enken Ingeborg Arenfeldt, der døde 1645, tilfaldt godset en svigersøn.
1645-1554	Det var Johan de Wittinghoff. Som efterfulgtes af en anden svigersøn.
1654-1669	En anden datter af Ernst Normand, Kirstine Ernstsdatter Normand var gift med Joachim Frederik von Pentz. 1663 fik han godset udlagt for 11.000 rdl. Han mageskiftede 1669 Selsø og Astrup til Erik Krag.
1669-1682	Erik Krag fik først skøde på handelen 1676. Han nedbrød gården Vente og landsbyen Vestby (6 gårde) og lagde dem under Selsø.  Desuden erhvervede han Torpegård, som blev ladegård under Selsø. Han døde 1679. Hans enke Vibeke Rosenkrantz mageskiftede 1682 Selsø mod Stougard og Alstedgård.
1682-1720	Ny ejer var Berthe Skeel (Selsø 84 tdr. hartkorn, Vestby 57 tdr. hartkorn og Vente 4 tdr. hartkorn) (Matr. 1688: 83 tdr. hartkorn rned 316 tdr. land under plov). Birte Skeel oprettede Selsø birk. Efter hendes død 1720 gik godserne til hendes brors svigersøn. Landsbyen Vestby blev nedlagt efter 1669.
1720-1752	Slægten von Plessen overtager gården, opretter et stamhus af Selsø og Lindholm og ejer stadig gårdene. Berthe Skeel broders svigersøn gehejmeråd Christian Ludvig von Plessen arvede ikke, men købte Selsø for 40.000 rdl. Selsø gik 1752 over til hans sønnesøn.
1752-1801	Den elleveårige sønnesøn Christian Ludvig Scheel von Plessen arvede og fik 1753 oprettet stamhuset Selsø. Han gennemførte mange reformer på det hidtil dårlige gods.
1801-1819	1801 gik stamhuset (1807: 733 tdr. hartk.) over til sønnen Mogens Christiansen Scheel von Plessen (død 1819).
1819-1856	Derefler kom godset til fætteren grev Magnus Joachim Scheel-PIessen, der 1829 oprettede Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods.
1856-1892	Selsø tilfaldt hans yngste søn, senere overpræsident i Slesvig-Holsten Carl Theodor August greve Scheel-Plessen (død 1892). Ved Slesvigs afståelse 1864 blev han preussisk statsborger.
1892-1915	Næste ejer blev sønnen Carl Gabriel Joachim Wilhelm Carlsen lensgreve Scheel-Plessen (død 1932), der 1922 af!øste stamhuset (140 ha afgaves til udstykning).
1915-1948	Selsø tilfaldt hans yngre søn Magnus Carl August Wilhelm Otto Carlsen baron von Plessen af Scheel, ved hvis død 1948 det tilfaldt en brodersøn.
1948-1964	Brodersønnen hed Victor Frederik Carl Carlsen baron von Plessen af Scheel.
1964-2004	Næste ejer var forriges søster Marina Elisabeth Ursula Victorsdatter baronesse von Plessen af Scheel, som var gift med Johann-Achim von Malsen-Ponickau. Den Plessenske Selsø Fond (ejer af det ubeboede Selsøs hovedbygning) blev oprettet med museumsformål 1995.
2004-	Sønnen Johann-Philip Johansen baron von Malsen-Plessen overtager godset.
Niels Vincentsen betaler 1536 foruden 2 nætters gæsteri afgifter:
	6½ læster rug
	6½ læster byg
	19 får og lam
	10 galte

Mål og vægt og penge

Selsøs bygninger

Kirkernes bispetiender blev afregnet, som det fremgår her:

Herred	Sogn	Bispetiende hører under
Horns	Skibby	Bispens Selsø len
	Ferslev
	Kyndby
	Krogstrup
	Dråby
	Gerlev
	Skuldelev

I Hornsherred sker der tydeligt noget med befolkningstal, bosættelsesmønster og økonomi omkring pesten, Den sorte Død. Herredet var markant anderledes i forhold til før efter pesten 1350.

Det giver sig udslag i, at bebyggelsen blev reduceret mellem Den sorte Død og 1400 fra 200 til 180 bol, altså med 10%. Mange gårde blev lagt øde, som man kaldte det, når man ikke kunne finde en fæster til en gård. Størst var ødelægningen i herredets indre dele, hvor dyrkningen holdt op, og man gik over til at bruge arealerne som oldenområde for kvægdrift. I samme periode steg dog dyrkningsområdet  i større byer som Sønderby (Selsø), Skuldelev og Skibby, så der er ikke kun tale om en befolkningsreduktion, men også om et ændret beboelsesmønster, en folkeflytning. Gårdene i oldenområdet svarede frem over ikke længere kornlandgilde, men smørlandgilde, og i det hele taget er landgilde i smør tegn på større kvægdrift end normalt. I Horns herred sker overgangen fra korn til kvæg i oldenområdet og på grænsen mellem Horns og Voldborg herreder omkring 1380 under Henning Podebusk og i oldenområdet under provst Christiern, den senere Ribebisp. Ødelægningen er tydelig i områder uden adgang til havet. Og selv her kan kirker (som Krogstrup) ses udbygget. Det kan skyldes, at der et enkelt sted i kvægområdet skulle være marked, og det har været ved Krogstrup. En tydelig følge af ødelægningen/omlægningerne er, at landgilden reduceres. I Selsø sogn falder lejen fra 1370 til 1559 til 2/3, i oldenområdet endnu mere.