Farum len i Lynge og Jørlunde herreder

Lynge herred

Jørlunde herred

Bispegods

Kongelige len og lensmænd

Hovedgårde: Farumgård

Under Roskilde bispestol hørte Farumgård, som var et ret stort len. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit M "Liunge herritt". Der er også nævnt noget gods i herredet, som ikke er omtalt i jordebøgerne. Det er oplistet på en oversigt for sig selv. 

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter Kirketiende
Farum Farum  Farumgård 1 2  bol med 12 gårdsæder.

Farum
Farum 30 Plus Farum mølle og møllen ved Fiskebæk.
Bodelstrup 1   - Uggeløse, Lynge, Lillerød
Bregnerød 3   -
Stavnsholt 2   -
Birkerød Bistrup 4   -
  Udlejre* Udlejre 1   -
  Ølstykke* Svestrup 1   -                                                                                                                                                                                        

* Jørlunde herred

 

 

Farum

1372-1536 Farum med hovedgården Farumgård var et større len under bispen. Der er ikke fundet rester af den oprindelige hovedgård fra denne tid.

1372 Gerardus Jacobi (Ulfeldt) er lensmand for bispen. 
1475-1483 Jens Tetz Rosengaard (død før 1485) er bispens lensmand.
1483-1515 Sønnen Tetz Jensen Rosengaard (1468-1519) er bispens lensmand.
1515-1527 Tetz Rosengaards enke Alhed Jørgensdatter Urne (død 1544) fortsætter som bispens lensmand. Alhed Urne har lenet på livstid på en afgift af 10 lødig mark, 15 pund rug og 15 pund byg. Hun døde 1544.
1527-1536 Tetz Rosengaards og Alhed Jørgensdatter Urnes søn Jørgen Rosengaard får lenet af biskop Lave Urne, men broderen Jens slår Jørgen ihjel (det siges at være ved et ulykkestilfælde) og overtager lenet med livbrev sammen med moderen (Jens død 1533).
1536-1666 Kronen konfiskerer bispegodserne, herunder også Farum len. Det forholdsvis lille len nær hovedstaden gives til hofbetjente som dørknægte, herolder, kuske og hofapotekere. 

1536-1544 Alhed Jørgensdatter Urne  får efter reformationen livbrev på lenet af kronen.
1544-1551  Uvist, om der var en lensmand eller en foged, eller om lenet var underlagt et større len som Frederiksborg eller København. 
1551-1564   Dørknægten og herolden Claus Fontein fik lenet frit på livstid.
1564  Den kongelige kusk Jens Severinsen fik også lenet på livstid, men måtte allerede samme år afgive det igen.
1564-?  Han efterfølges af hofapoteker Hans de Hund. 
1666-1668 1666 overdrog kongen Farumgård til bisp Hans Svane (død 1668), der anlagde fiskedamme ved gården. 
1668-1675 Efter ham overgik godset til kammerherre Frederik Wittinghoffl (Scheel).
1675 Professor Vitus Pedersen Bering (onkel til sin berømte navnefælle, som sejlede nord om Rusland og Sibirien) overtog godset for en kort tid. Han var blevet adlet 1671.
1675-1693 Godset overgik herefter til overkammerjunker Adam Levin Knuth. Denne afhændede det 1693 (1688 ca. 17 tdr. hartkorn, altså et lille gods). 
1693-1704 Næste ejer var endnu en professor, nemlig Povl Vinding, der solgte den 1704.   
1704-1741 Han solgte til Jens Rostgaard (død 1716). Denne lod 1705 den kongelige bygmester Francois Dienssart opføre den endnu ret uforandret bevarede trefløjede hovedbygning. Efter hans død besad hans enke Else Iversdatter godset til sin død i 1741.
1741-1743 Ved auktionen efter hende tilfaldt Farumgård Johan Lorentz Carstens, stamfader til slægten Castenskiold, der afhændede den 1743.
1743-1759 Køber varlSøren Jensen Elsegaard, efter hvis død 1759 den solgtes.  
1759 I første omgang til livlægen Johannes Piper, som straks videresolgte den.  
1759-1768 Grev Christian Ditlev Reventlow var næste ejer. 
1768-1774 Godset solgtes 1768 til oberst Frederik von der Maase (død 1774), hvis enke Sophie Henriette Moltke solgte det 1776.
1776-1782 Hun solgte til sin svoger general Andreas Hauch. Efter dennes død 1782 blev Farumgård solgt igen. 
1782-1785 Gården blev købt af kongelig agent Charles Selby, der videresolgte den 1785. 
1785 Køber var grosserer Søren Kierulff, som samme år solgte den igen.
1785-1788 Han solgte til Bertel Nielsen Bøgvad, hvis enke Inger Münster 1788 solgte gården.
1788-1790 Næste ejer var kaptajn Jens Clementsen fra Sild. 
1790-1792 Af ham fik major Carl Wilhelm Bang skøde 1790, og han solgte godset videre 1792.  
1792-1798 Ny ejer blev cand. jur. Jens Lowson. 
1798-1806 Af ham købte amtsforvalter Jacob Rosted gården 1798. 1806 videresolgtes den. 
1806-1829 Ny ejer blev hofjægermester Peder de Svanenskiold (død 1829), hvis døtre 1865 oprettede den Svanenskioldske famlliestiftelse. Svanenskiolds arvinger solgte Farumgård 1830. 
1829-1839 De solgte til forhenværende byfoged på St. Croix Frederik Frederiksen, der 1840 solgte gården igen.
1839-1842 Køber var jægermester cand. jur. Ernst Bilsted. 1842 videresolgtes den påny.
1842-1883 Ny ejer blev adjudant hos Christian VIII, senere generaladjudant Johan Henrik Fensmark (død 1871). Enken Thalia Dorothea Louise baronesse Holck drev godset videre næsten til sin død 1884.
1883-1886 1883 overtoges Farumgård af sønnen, overretssagfører Frederik Ernst Fensmark (død 1887), der afhændede gården 1886. 
1886-1889 Gården kom til kultusminister Jakob Frederik Scavenius. Denne overlod gården til sin søn.
1889-1891 Sønnen var Per Scavenius, der 1891 solgte gården. 
1891-1906 Køber var jægermester Einar Sehested. 
1906-1910 Udstykningsselskabet A/S Farumgaard er næste ejer. Aktieselskabet udstykker godsets jorder.   
1910-1932 Hovedbygningen og den omliggende skov og park blev i overtaget af Elisabeth Mozart Jensen.  
1932-1960 Skt. Ursula søstrenes orden indretter et rekreationshjem på gården.  
1960-1965 Herefter overtages bebyggelsen af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening.  
1965-2002 Stedet overtages herefter af  Finn Riis-Hansen og Ruth Kongshaug Henriksen gift Riis-Hansen.  
2002-2003 Næste ejer er Anne Mette Andersen gift Bergsøe.  
2003- Kresten Andersen Bergsøe er næste ejer.  
Alhed Jørgensdatter Urne og sønnen Jens afregner i 1536 lenet med:
10 mark

Mål og vægt og penge

Den nuværende hovedbygning er opført i 1705 med Frederik Dieussart som arkitekt. Gården er beliggende i tilknytning til den gamle Farum landsby og direkte ned mod Farum Sø.