Dragsholm borg
Odsherred
| Dragsholm len i Odsherred |
|
|
Borge i området: Dragsholm
|
|
Dragsholm borg
|
|
|
Odsherred
|
|
| Hovedgårde: Dragsholm |
Under Roskilde bispestols stærkeste borg, Dragsholm på grænsen mellem Skippinge og Ods herred, hørte gods i Ods, Skippinge, Tune, Ars og Merløse herreder. Under Dragsholm hørte også mange kirketiender. Foruden tiender fra de nævnte herreder fik Dragsholm også tiendeindtægter fra Ars herred.
Både adelige og især kronen havde i lange perioder lagt gods under bispen som pant for lån. Disse panter administreredes også fra Dragsholm.
 |
|||||
|
Dragsholm |
|||||
|
1313-1536 |
Dragsholm, hvis navn utvivlsomt kommer af beliggenheden pa »Draget«, tilhørte i middelalderen Roskilde bispeslol. Oprindeligt kaldtes borgen »Draugh«. Den beherskede adgangen til Odsherred sydfra, idet Lammefjorden jo gik helt ind til Fårevejle: |
|
1313 |
»Draugh«nævnes i et brev, som bispen udstedte 1313. |
|
| 1320 | 1320 kalder Roskildebispen præsten Johannes "procuratus noster in Draugh". |
|
|||
| 1336 | Borgen kaldes Dragsholm (»Draugsholm«) og er et len med 13 hovedgårde og bispetiende fra hele 42 sogne. |
|
|||
| 1370 | Ca. 1370 var Dragsholm hovedsædet i et betydeligt len. Af bispelige lensmænd nævnes Freude Jacobsen 1370. |
|
|||
| 1395 | Bent Bille er bispens lensmand. |
|
|||
| 1418 | Peder Fæling er bispens lensmand. Han optræder siden som foged i København. | |
|||
| 1468 | Is Lydikesen er bispens lensmand. | 
|
|||
| 1470 | Henrik Jensen Dresselberg er bispens lensmand. |
|
|||
| 1480 | Aksel Lavesen Brok er bispens lensmand. |
|
|||
| 1481 | Henrik Jensen Dresselberg er bispens lensmand igen. |
|
|||
| 1488-1496 | Herluf Skave er bispens lensmand. | 
|
|||
| 1527-1530 | Anders Jacobsen Reventlow er bispens lensmand. | 
|
|||
| 1534 | Eiler Hardenberg er bispens lensmand. Han forsvarer under Grevens Fejde borgen mod greven af Hoya, Albrecht af Mecklenburg og Lange Hermann. Det lykkedes ikke lybækkerne at indtage Dragsholm, hvilket var en stor bedrift af Hardenberg. |
|
|||
| 1536-1664 | Ved reformationen bliver Dragsholm et kongeligt len. Borgen bliver statsfængsel. Fra 1566 omfatter lenet slottets gods plus indtægterne af Odsherred. |
|
1536-1538 | Eiler Hardenberg fortsætter som lensmand. Han har lenet på regnskab. Borgen bliver statsfængsel. Blandt de første fanger er den tidligere borgherre Joachim Rønnow og Århusbispen Ove Bille. | |
| 1538-1540 | Wobisla Wobitzer er kongelig lensmand. | 
|
|||
| 1540 | Mogens Godske er kongelig lensmand. |  |
|||
| 1540-1542 | Albert Gøye er kongelig lensmand. Han har lenet på afgift (100 mark). | 
|
|||
| 1542-1549 | Peder Rud er kongelig lensmand. |
|
|||
| 1549-1551 | Mogens Gyldenstjerne er kongelig lensmand. Han har lenet på afgift (100 mark). | 
|
|||
| 1551-1565 | Otte Rud er kongelig lensmand. Han har lenet på regnskab mod genant. |
|
|||
| 1565-1578 | Eiler Hardenberg er kongelig lensmand. Også han har lenet på regnskab mod genant. Fra 1559 får han lenet frit, da han er blevet rigshofmester. Efter 1565 hørte friheden op og han var på regnskab igen. Fra 1566 omfatter lenet ikke kun godset, men også hele Odsherred (bliver hovedlen). Herredet hørte tidligere under Kalundborg len. |
|
|||
| Jarlen
af Bothwell, den skotske eksdronning Maria
Stuarts flygtede
gemal James Hepburn, sidder som
statsfange på borgen 1573-1578. Da han dør, begraves han i Fårevejle kirke, hvor
man stadig kan se hans mumie. Hans fjende, den skotske
kaptajn John Clark, var også fange på borgen.
|
|||||
| 1578-1587 | Frands Lauridsen er kongelig lensmand på regnskab. Han var borgerlig og havde 1550-64 været slotsfoged og -skriver på Krogen. 1572 gik han ind i Helsingørs byråd, hvor han 1579 blev borgmester. Det var ellers uhørt, at en borgerlig blev kongelig lensmand, så han kaldte sig foged. Også stillingen som hospitalsforstander beklædte han. Som løn for sin tjeneste forlenedes han allerede 1550 med en gård i Holbo Herred, og senere fik han andre forleninger der og i det nærliggende Tikøb Sogn (således 1568 gården Hornsøholm). 1562 overdroges et vikarie i Roskilde Domkirke ham. 1560 fik han en forbigående ansættelse ved Sundtolden. Han døde 1587, efterladende enken Bente Poulsdatter (†1603), datter af møntmester Poul Fechtel. Den forrykte Eiler Brockenhuus til Søndergårde (død 1607) sidder som fange på borgen fra 1580. Han er bl.a. dømt for blodskam. | ||||
| 1587-1595 | Henrik Vind er kongelig lensmand på løn. Lønnen var 100 rdl., som1582 blev foroblet til 200. Den norske lensmand Erik Munk var statsfange. Han skrev en masse bønskrifter for at blive renset for beskyldnínger om bondeplageri, og det endte med, at han hængte sig her 1594. |
|
|||
| 1595-1597 | Herman Juel er kongelig lensmand. Også han var på len - forgængerens slutløn på 200 rdl. | 
|
|||
| 1597-1609 | Christoffer Parsberg er kongelig lensmand på løn med samme aflønning som forgængeren. |
|
|||
| 1609-1610 | Arild Huitfeldt er kongelig lensmand. Han skrev sandsynligvis en stor del af sin Danmarkshistorie her. Den berygtede friherre Sigfrid Rindschat til Herningsholm var fange fra 1610 til sin død. |
|
|||
| 1610-1624 | Hans Lindenow er kongelig lensmand. |
|
|||
| 1624-1641 | Oluf Rosensparre er kongelig lensmand. Isak Pedersen Maaneskiold til Agervig var fange fra 1626 til sin død ca. 1631. | 
|
|||
| 1641-1645 | Claus Daa er kongelig lensmand. | 
|
|||
| 1645-1658 | Jørgen Vind er kongelig lensmand. teologen Niels Svendsen Chronich, damt for sine separatistiske anskuelser, 1656—58. Ca. 1645 blev ladegardens tilliggende udvidet, ved at jorden fra Vindekildes 16 gde Sagdes under den. |
|
|||
| 1658-1660 | Christoffer Urne er kongelig lensmand. | 
|
|||
| 1658 indtog
svenskerne
slottet, og de ødelagde det 1659 vistnok ved
sprængning. |
|||||
| 1660-1661 | Sivert Urne er kongelig lensmand. Han er broder til den tidligere Lensmand Christoffer Urne. | ||||
| 1664-1688 | 1664 blev Dragsholm udlagt til renternester Henrik Müller for 312,259 rdl. (hovedgårdstakst 64 tdr. hartkorn). Müller måtte gå fra gården p.gr.a. gæld og den blev udlagt til hans hovedkreditor 1688. Administrationen af indtægter fra Odsherred overgik til Dragsholm Amt. |
|
|||
| 1688-1694 | Hovedkreditoren var den portugisiske jøde, købmand i Hamburg, Manuel de Texeira. Ved matriklen blev Dragsholm sat til 109 tdr. hartkorn hovedgårdstakst med et dyrkct areal på 320 tdr. land. Manuels søn Samuel Texeira skødede 1694 på faderens vegne Dragsholm til en dansk køber. | ||||
| 1694-1727 | Cort Adlers yngste søn, kammerråd, gehejmeråd, stiftamtmand Friedrich Christian von Adeler (død 1726) køber godset. | 
|
|||
| 1727-1757 | Dennes søn senere konferensråd Christian Lente Adeler (død 1757) købte godset året efter faderens død af sine medarvinger for 76.000 rdl. dansk kurant. Han oprettede 10/1 1755 gård og gods til et stamhus. | ||||
| 1757-1785 | Stamhuset blev oprettet form for Adelers brodersøn kammerherre Conrad Wilhelm Adeler. Denne blev 9/9 1785 udnævnt til friherre kort før sin død, og stamhuset blev samme år ophøjet til baroni (Adelersborg). | ||||
| 1785-1836 | Baroniet blev oprettet for sønnen Frederik baron Adeler, senere gehejmeråd og overpræsident i København. Han foretog mange forbedringer på godset. Ved kongelig bevilling fik han 1810 baroniet afløst af en fideikomrniskapital på 300.000 rdl. Han døde 1816, og hans enke komtesse Berta Moltke overtog Dragshom. Hun tilkøbte Dønnerup og oprettede 15/12 samme år godserne til et baroni for sin datterdatter. | ||||
| 1836-1878 | Datterdatteren var Bertha Frederikke Henriette Løvenskiold og hendes mand overtog baroniet. Han hed Georg Frederik Otto baron Zytphen-Adeler (død 1878) og han var også kammerherre. | 
|
|||
| 1878-1908 | Sønnen Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler (død 1908) var næste ejer. | ||||
| 1908-1936 | Han efterfulgtes af sønnen Georg Frederik de Falsen baron Zytphen-Adeler (død 1932). Ved baroniets afløsning 1921 afgaves Teglværksgården (220 ha) til udstykning, og 1925 bortsolgtes Dønnerup og de andre ejendomme omkring Jyderup. Efter Georg Frederik Zytphen-Adelers død 1932 bortsolgtes og adsplittedes godset helt. Næsgarden ved Ordrup Næs solgtes og udstykkedes, Vejrhøjgården med skovene pa Vejrhøj solgtes til direktør i ØK, generalkonsul Hakon Christiansen. I det indre blev der af Georg Frederik Zytphen-Adelers foretaget en omfattende istandsættelse 1918 ved arkitekt Emil Jørgensen. | ||||
| 1936 | 1936 solgtes Dragsholm hovedgård til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede det meste af arealet. | 
|
|||
| 1936-1985 | Hovedparcellen og slottet blev solgt til Johan Frederik Bøttger for 225.000 kr. Slottet har fra ca. 1940 været udlejet til herregårdspensionat. | ||||
| 1985-2002 | Børnene Flemming Frederik Bøttgerog Inge Merete Bøttger arvede godset. | ||||
| 2002- | Inge Merete Bøttger blev eneejer. | ||||
1536 er Dragsholm regnskabslen under bispen. Bispetiende og landgilder udgør:
 |
Rug | 4½ læster i tiende
22 læster i landgilde |
 |
Byg | 7 læster, 1½ pund
i tiende
33 læster, 2½ pund 6 skepper i landgilde |
 |
Havre | 8 tønder i landgilde |
 |
Grise | 121 i landgilde |
 |
Får | 112 i landgilde |
 |
Lam | 327 i landgilde |
 |
Stude | 23 i landgilde |
| Køer | 21 i landgilde | |
 |
Smør | 3½ læster, 4½ td. og 1 fustage i landgilde |
 |
Penge | 86½ mark og 5 skilling i landgilde |
| 94½ mark i hoverierstatning |
