Slangerup Kloster

Rekonstruktionstegning, der viser, hvordan klostret måske så ud. Den store kirke af frådsten er byens oprindelige sognekirke. Da klostret blev bygget, blev den inddraget som klosterkirke - og sognebørnene i byen måtte ty til Skt. Michaels kirke, den kirke, byen har den dag i dag.


Slangerup kloster
Ca.1100-1170	Erik Ejegod bygger kirke i frådsten.
Ca.1170-1517	Et nonnekloster under cistercienserregelen oprettes i Slangerup. I de følgende år opføres klosterbygningerne. Frådstenskirken ombygges i munkesten.
	I brev beskrives 1187, at ikke alle nonnerne er dydige.
	Klosteret får testamentarisk gaver, penge og jord. 1261.
	Det samme sker i 1292.
	Det samme sker i 1299.
	Det samme sker i 1307.
	Det samme sker i 1341.
	Og i 1458.
	Den svenske prinsesse Agnete indsættes 1344 i klosteret sammen med to tjenestemøer. Herefter får klosteret skænket Slangerup by, Jordhøj og en del af Sigerslevvester.
1517-1536	I klostrets sidste år havde det lærde eller adelige forstandere.	1517-1523	Dr. Bertram har klostret i forlening 1517 for sin egen og hans hustrus livstid. Næste forlening nævnes 1523, så det kan formodes, doktoren og konen er døde på det tidspunkt.
		1523-1529	Otte Brockenhuus får 1523 lenet frit på livstid.
1536-1559	Med reformationen afvikles klosteret. Klostrets gods bliver krongods.	1529-1553	Forleningen gives til Morten Busert, stenhugger og læge. Han får lenet i hans og hustruens livstid, og da han dør 1550, overtager enken Bodil Hansdatter lenet.
		1553-1555	19/7 1553 lægges 54 af klostrets bønder til Københavns Len.
			Resten af godset forlenes skænken Jørgen Valkendorf frit med.
		1555-1557	Sidste lensmand bliver hofsinden Arild Urup, og han har også lenet frit.
		1557-1559	13/10 1559 skænker kongen Slangerup by „den Ager og Eng, som nu bruges til Slangerup Kloster". Resten af godset lagdes for modenlig under Frederiksborg.

Klosterkirken nedbrydes 1572. 1580 nedbrydes også byens gamle sognekirke Skt. Michael og man bygger en ny og større. Ca. 1600 er alle spor efter klosteret væk. Kongen bruger byggematerialerne til andre byggerier
	Billedet viser en model af Slangerup i middelalderen. Byen var beskeden og kirken (øverst i billedet ved "1") og klosteret ("2") fyldte meget. Byen havde også tidligt en kongsgård bygget omkring år 1000.
Ruinerne er udgravet og grundplanen til højre viser, hvordan klostret skjuler sig under det nuværende gadenet i Slangerup. Klosterkirken af frådsten er større end byens kirke. Inden 1200 er den bygget om til en teglstenskirke, men den er stadig byens største. Klosteret med teglkirke.
	Slangerup kirke viet til Skt. Michael er ikke fra middelalderen. Ved reformationen overtog byen den store klosterkirke, men den var så forfalden, at det bedste var at rive den ned. Og da den oprindelige middelalderlige Skt. Michaels kirke altid havde været for lille for sognet, rev man denne ned og opførte ca. 1580 kirken her. Dens størrelse viser, at Slangerup engang var en mere betydningsfuld by, end den blev senere.