Kirker i herredet Brugsstørrelser

Landsbyen Jyllinge lå i den del af Sømme herred, der 1970 blev til Gundsø Kommune og 2004 gik sammen med Roskilde. I middelalderen havde byen i høj grad været ejet af institutioner i domkirkebyen. Og af Æbelholt kloster. Undrer man sig over, hvorfor netop dette kloster ejede gods så langt hjemmefra, er svaret enkelt: Klostret blev oprindeligt grundlagt på Eskilsø i fjorden lige over for Jyllinge og fik derfor gods i nærområdet. Da klostret senere flyttede til et bedre sted i Tjæreby sogn i Nordsjælland, beholdt det en del af sit gods og sine rettigheder nede omkring Eskilsø. Jyllinge nævnes første gang 1178 som Julækæ (1370 Juleghæ). Ved matriklen 1682 var der i Jyllinge 20 gårde, 2 huse og 175 tdr. hartkorn. På målebordskortet fra 1854 ses det, at der er tale om en stor landsby - sognets eneste, hvilket er atypisk i herredet.

Antal gårde	Ejerforhold 1568
	Æbelholt Kloster fik både kirke- og bispetiende
	Æbelholt havde 1 brydegård i Jyllinge. En brydegård var stor, drevet af en bryde (en bestyrer) og nogle landarbejdere. Senere i middelalderen udviklede flere brydegårde sig til hoved- eller herregårde, andre blev delt op i 3-4 almindelige fæstegårde. Brydegården her blev siden delt op i flere gårde og på en af disse byggede den broder fra Æbelholt, der betjente kirken en (præste-)gård.
	Bispens fadebur på Bistrup ejede 1 hovedgård i Jyllinge, som havde 15  gårde under sig. En hovedgård var byens største brydegård.
	Jyllinge præbende ejer 10 gårde i Jyllinge. Kannikken, som lever af præbendet, er byens næststørste jordejer - og præbendet er da også opkaldt efter Jyllinge.
	Skt. Magnus Alter ejer 1 gård i Jyllinge.
	Mariabilledets Alter ejer 1 gård i Jyllinge.
	Johannes Evangelistens Alter ejer 1 gård i Jyllinge.

På matrikelkortet fra 1805 er det måske lidt svært at få øje på gårdene i den langstrakte by. Derfor er de tegnet op på versionen yderst til højre. Der ses 10 gårde i landsbyen (det halve af matriklens tal, men der kan jo være flyttet en del ud ved udskiftningen), hvoraf 1 har været præstegården. Der er mange huse, husmandssteder o. lign. i Jyllinge. Disse kan være resten af ældre gårde, men byen har også været beboet af mange fjordfiskere, som har boet i de mindre huse. Ejerforholdene på matrikelkortets tid adskiller sig væsentligt fra 1568-opgørelsen, alene ved mængden af gårde. Der er ingen tvivl om, at kirkelige institutioner ejede alle gårde her i sognet. Men hvem der ejede hvad omkring udskiftningen (før den kan der have været mange flere gårde i selve byen) må man have fat i udskiftningsprotokollerne for at svare på.

Nærbilledet herover viser området ved kirken. Nr. 1 er præstegården, byens største gård. Der ses mange små huse vest for kirken. Og så ses det, at numrene på jordlodderne, matriklerne, overstiger tallet 10, altså det faktiske gårdantal 1805. Detaljen herunder viser de sydligste gårde. Det ses her, at mange af husene i øvrigt kan være rester efter tidligere gårde.