Biskopper Oversigt over biskopper
	Peder Jacobsens segl Slægtens stamtavle

Peder Jacobsen var Peder Sunesens brodersøn, en søn af Jacob Sunesen af Møn. Han fortsatte opførelsen af murstensdomkirken i Roskilde og overtog sin forgængers arbejde på at få abbed Vilhelm af Ebelholt gjort til helgen. Det lykkedes også. 1224 blev det af paven overdraget bispen at forestå korstogsprædiken i Danmark, men der var ingen jordbund for den slags, mens Valdemar Sejr sad fangen i Tyskland. Året efter begav bisp Peder sig selv af sted til det hellige land i spidsen for en del korsfarere. De led imidlertid skibbrud i Flandern, ved Schjeldes munding. Bispen søgte tilflugt i et nærliggende cistercienserkloster, hvor han kort efter døde, nok som følge af skibsbruddet. Den fremmede biskops tragiske død har gjort et stort indtryk på brødrene. De begravede ham på det fornemste sted i deres kirke, foran højalteret. Over hans grav lagdes en sten med følgende indskrift: »Her hviler Peder, biskop af Roskilde, frænde af kongen af Danmark, som mærket med korset døde her på rejse til Herrens grav«.  Det formodes, at hans moder har været af kongelig byrd. Klosteret blev senere ødelagt, men genopført i Brügge, hvortil bispens ben overførtes. Gravstenen blev mærkeligt nok liggende i klosterruinerne og er senere forsvundet. Bisp Peder er nævnt i Roskildekirkens anniversarium.

Mere om Peder Jacobsen fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop og Magister, var Søn af Jacob Sunesen, blev Kannik i Lund under sin Farbroder Ærkebiskop Anders Sunesen og dernæst, endnu i ung Alder, valgt til Biskop i Roskilde (1215) (indsat 1217), hvor han efterfulgte sin anden Farbroder, Peder Sunesen, og fortsatte hans store Værk, Opførelsen af Domkirken. Sammen med andre fik P. J. det Hverv at undersøge Jærtegnene ved Abbed Vilhelms Grav (1218) og bidrog derved til denne Helgens Kanonisation. Tillige med Anders Sunesen indviede han dennes Efterfølger (1224) og blev s. A. af Paven beskikket til at forestaa Korstogsprædikenen i Danmark. P. J. har da i særlig høj Grad været Ven af Korstogstanken, og den store Landesorg over Valdemar II’s Fangenskab forøgede hans Længsel efter det hellige Land. I Foraaret 1225 drog han derfor selv afsted med en Skare Korsfarere, men led Skibbrud ved Damme paa Flanderns Kyst. Vel naaede Bispen i Land og blev bragt til det nærliggende Cistercienserkloster Ter Doest; men der døde han 19. Maj."