Kalmarmødet
Kalmarmødet

Unionsbrevet

Underskrivere

                                                                                 

Kroningsbrevet er beseglet af 67 stormænd fra alle tre riger. Det gav Erik og Margrete retten til alle len i deres levetid og efter deres død, således at de kunne vælge tronfølgeren. 

På Kalmarmødet drøftedes tillige et unionsbrev udstedt på papir af 17 nordiske stormænd, dog kun beseglet af de ti.

Teksten herunder er den, der står i kroningsbrevet:

Vi Jacob og Henrik, med Guds nåde ærkebiskopper i Lund og Uppsala, Peder af Roskilde, Knut af Linköping, Tetze af Odense, Tord af Strängnäs, Bo af Århus i Jylland, Torsten af Skara, Nils af Vesterås i Sverige, Peder af Børglum, Hemming af Växjö og Jens af Orkneyøerne, af samme nåde biskopper, Arnold, provst i Oslo, Anders, domprovst i Uppsala, Oluf Pant, dekan i Roskilde, Brynjulf, domprovst i Skara, og mester Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, Karl af Tofta, Jens Andersen, Sten Bengtsson, Erengisl Nilsson, Jens Rud, Ture Bengtsson, Mikkel Rud, Arvid Bengtsson, Folmer Jacobsen, Niels Ivarsen, Algot Magnusson, Anders Jacobsen, Jens Due, Magnus Håkonsson, Predbjørn Podebusk, Johan Skarpenberg, Peder Basse, Otto Jensen, Filip Karlsson, Johan Olufsen, Bjørn Olufsen, Hans Podebusk, Karl Karlsson, Jon Jakobsen, Peder Nielsen af Ågård, Nils Erengislson, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Jakob Absalonsen, Stig Ågesen, Svarteskåning, Abraham Brodersen, Absalon (Axel) Pedersen, Mogens Munk, Bernike Skinkel, Ogmund Bolt, Gaute Erikssøn, Jon Martinssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Endrid Erlandssøn, Gudbrand Ellingssøn, Håkon Top, Gjord Gjordssøn, Sigurd Bolt, Thorald Sigurdssøn og Jon Henrikssøn, riddere, Absalon Kjeldsen, Karl Karlsson, Godskalk Bengtsson og Aslak Bjørnssøn, væbnere, vor herre kong Eriks og hans tre kongerigers, Danmarks, Sveriges og Norges rådgivere og mænd, tillige med flere andre biskopper, prælater, riddere og væbnere, som bygger og bor i disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, erkender åbenlyst med dette vort åbne brev over for alle nulevende og fremtidige, at eftersom vor kæreste herre, kong Erik, har været i alle disse tre forskrevne kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, og tidligere i hvert især af dem med Guds nåde er blevet modtaget og med kærlighed, god vilje og samtykke fra alle disse tre rigers indbyggere, både biskopper, prælater og andre gejstlige, ridderskabet og det menige folk er taget til vor og alle disse tre kongerigers rette herre og konge, og eftersom det således er sket i Guds navn, som foran skrevet står, så har alle vi fornævnte tillige med flere af disse rigers mænd efter råd og med god vilje og sam­tykke fra alle de nævnte tre kongerigers indbyggere, både biskopper, prælater og andre gejstlige, ridderskabet og det menige folk og på alle disse tre rigers vegne nu her i Kalmar næstforledne trinitatis søndag  været til stede og fuldbyrdet fornævnte vor herre, kong Eriks kroning, da han af Guds nåde blev kronet i faderens, sønnens og den helligånds navn til at være og med Guds hjælp at forblive kronet konge over alle disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge, med al den værdighed og ret­tighed, som fra gammel tid har tilkommet og tilkommer en kronet kon­ge, både i gejstlig og verdslig henseende, nu medens Gud og vi og alle i disse fornævnte riger har gjort sådan og samtykket deri i alle henseender, som foran står skrevet, og således til Guds hæder har antaget og modta­get vor fornævnte herre, kong Erik, til at være og forblive vor rette herre og kronede konge over disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge. Derfor vil vi alle i disse tre riger over for fornævnte vor herre gøre alt det med troskab og kærlighed, som vi bør gøre over for vor rette herre og kronede konge, og han bør gøre over for os, hvad han bør gøre. Og med hensyn til slotte, befæstninger, lande og len og alle andre forhold, hvad de end kaldes eller kan være, som fornævnte vor herre, kong Erik, og hans moders moster, vor nådige frue, dronning Margrete, har betroet os og herefter vil betro os, vil vi og alle i disse fornævnte riger både i deres livstid og efter deres død handle, således som de har betroet os og også herefter vil betro os, og således som vi vil stå til ansvar for og være bekendte over for både Gud og mennesker. Gud lønne fremdeles vor kære frue, dronning Margrete, for alt godt. Hun har handlet over for og omgåedes med os i disse tre kongeriger og har stået i spidsen for disse fornævnte riger, således at alle vi, der bygger og bor i disse fornævnte riger, ingen beskyldninger retter mod hende, men ønsker at Gud må give hende himmerige, til gengæld for som hun har omgåedes og behandlet os, og vi takker hende gerne for alt godt og (vil) at alle disse foran skrev­ne punkter og artikler med Guds hjælp skal blive urokkelige og faste i Guds navn, således som skrevet ovenfor. Til større sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter og artikler har alle vi fornævnte med vor vilje og vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev, som er givet og skrevet i Kalmar år 1397 efter vor Herres fødsel fredag efter kongen og mar­tyren sankt Knuds dag.

Den originale tekst udtrykker sig således:

Wy Jacop oc Hinric; med Gudz nadh j Lund oc j Vpsala erchebiscopa, Pæther aff Roschilde, Knwt aff Lyncøpink, Tetz aff Odhens, Thord aff Strengenæs, Bo aff Arws j Jutland, Thorstan aff Skara, Niels aff Westeraros j Suerike, Pæther aff Burglum, Hæming aff Wexsiø oc Jønes af Orkænø, aff samme nadh biscope, Arent, prouest j Oslo, Anders, domprouest j Vpsala, Oleff Pant, dæken j Roschilde, Brunnolff, domprouest j Skara, oc mestær Pæther Lykke, erkediekn j Roschilde, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Steen Beyntssøn, Erengisl Nielssøn, Jønes Rwt, Thure Beyntssøn, Michel Rwt, Arwith Beyntssøn, Folmar Jæcopssøn, Niels Yuerssøn, Algut Magnussøn, Anders Jæcopsøn, Jønes Duwe, Magnus Hakonssøn, Pritbern van Podbusc, Johan Scarpenbergh, Pæther Basse, Otte Jenessøn, Philpus Karlssøn, Johan Olefssøn, Biørn Olefssøn, Hannes van Podbusc, Karl Karlsøn, Jon Jæcopssøn, Pæther Nielssøn aff Agarth, Niels Ærengislssøn, Jønes Nielssøn aff Awentzbergh, Jæcop Axelssøn, Stig Auessøn, Sorte Sconing, Abram Broderssøn, Axel Pætherssøn, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Amund Bolt, Goute Ericssøn, Jon Martensson, Jon Darre, Alff Harelssøn, Endrith Erlandzsøn, Gulbrand Ellingssøn, Hakon Top, Giorth, Giorthssøn, Syuart Bolt, Thoralt Syuartssøn oc Jon Hinricssøn, riddere, Axel Kætilssøn, Karl Karlssøn, Gotzscalc Beyntssøn oc Aslac Byornssøn, suenæ, wor herræs koning Erics oc hans thry konungzrikes Danmarks, Suerikes oc Norghes radhgeueræ oc men, met andre flere biscope, prelate, riddere oc suneæ, som j thisse thry konungzrike Danmark, Suerike oc Norghe bygge oc bo, kennes thet openbarlicæ j thettæ wort opne breeff for alle thom, som nw æræ oc hær efter komme scule, at efter thet at fornempde wor kæriste herræ konung Eric hafuer wærit j alle thisse forscrifne thry konungxrike Danmark, Suerike och Norghe oc j huart thorræ synderlicæ ær til foren aff Gudz nadhe wnfongen oc taken met kerlich, gothwilge oc samthykke alles thisse thry rikis inboendes mens, bothe biscope, prelate, klærke oc ridderscap oc menygheet, til wor oc alles thorræ oc thisse thry koningxrikis rætæ herræ oc koning, oc aff thy at thet war suo skeet j Gudz nafn, som fore screfuet star, tha hafue wi alle fornempde met flere thisse rikes men efter alle thisse fornempde thry koningxrikis inboendes mens, bothe biscopes, prelates, klerkes, ridderscaps oc menigheetz radh, gothwilghee oc samthyct oc wppa alles thisse thry rikis weghnæ nw hær j Kalmarn wpa sancte Trinitatis søndach, som nw nest war, nær warit oc fulbordhet fornempde wor herræs koning Erics krunilse, tha han aff Gudz nadhe krunith warth j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz at wæræ oc at blifue met Gudz hielp een krunith koning ouer alle thisse thry koningxrike Danmarc, Suerike och Norghe met allæ the werdicheet oc ræticheet, som een krunith koning aff alder hafuer tilburt oc bør at hafuæ bothe aff andelich oc aff wæreltz weghne. Nw mæthæn Gudh och wi oc alle the j thisse fornempde rike hafuæ suo giort oc samthyct j alle modæ, som fore screfuet staar, oc fornempde vor herræ koning Eric j suo modæ for wor rættæ herræ oc kruneth koning i Gudz hedher anamet oc wnfonget hafue til oc ouer thisse thry koningerike Danmarc, Suerike oc Norghe at wæræ oc blifuæ, tha wilghe wi alle aff thisse thry rike gøræ fornempde wor herræ met troscap oc kærlich alt thet oss bør wor rætæ herræ oc krunith koning at gøræ, oc han gøre widh oss alle som hanom bør at gøre; oc om slot, feste, land oc læn oc om al styke, e hueat thet helzt heder eller ær, som fornempde wor herræ koning Eric oc hans modher modhersøster, wor nadighe frwe drotning Margarete oss til trot hafue oc en hær efter til tro, ther wilghe wi oc alle aff thisse fornempde rike suo widher gøra bothe j thorræ lifuende liiff oc suo efter thorræ døth, som the hafue oss til trot oc æn hær efter til tro, oc som wi wilghe suare oc wæræ bekende bothe for Gudh oc men. Framdelis, Gudh løne wor kæræ frwe drotning Margareta alt got; hwn hafuer suo nær oss wærit oc met oss om gonget j thisse thry koningxrike oc thisse fornempdæ rike suo forstondet, thet wi alle, som j thisse fornempde rike bygge och bo, henne engte skylde. Gudh gifue henne hymmerike for thet, hwn hafuer met oss om gonget oc nær oss wæret, oc wi thakke henne gerna for alt got; oc med Gudz hielp at allæ thisse forscrifne stykke oc artikele scula stadighe og faste blifue, som fore scrifuet star, j Gudz nafn, og til mere beuaringh alle thisse forscrifne stykke oc artikele, tha hafue wi alle fornempde met wilghe oc witskap ladet woræ jncigle hengis for thetta breeff, som gifuet oc screfuet ær j Kalmarn efter wor Herres fødhelse thusende thry hundrith halffemtæsintyugho wpa thet sywndæ aar then fredach, som næst war efter sanctæ Knwtz dach, som koning war oc martir.