Frådstensdomkirken Skt. Jørgensbjerg Vor Frue Kirke Allehelgens Kirke Skt. Budolfi Skt. Dionysii Kirke Skt. Hans Kirke Skt. Ibs Kirke Skt. Laurentii Kirke Skt. Mikkels Kirke Skt. Olai Kirke Himmelev Kirke Skt. Andreas i Svogerslev Vor Frue Kirke

Da natursten langsomt fortrængte træ som materiale ved kirkebyggerier, anvendte man forskellige stenarter landet over. Som oftest byggede man af den lokale sten. I nogle tilfælde, hvor sten, der var lette at bearbejde, var til at få fat på lidt længere borte, kunne det ske, at man transporterede dem over større afstande. På Roskildeegnen blev transporten aldrig noget problem, for i selve Roskilde by var man fra naturens hånd begunstiget med rigelige forekomster af frådsten.

Frådsten var det mest anvendte materiale ved de tidlige kirkebyggerier i Roskilde - og mange steder ved Roskilde Fjord og Isefjorden. Af god grund, for stenen lå jo og ligger i Roskildes undergrund, så den var let at anskaffe, billig - og god. På billedet her ses en frådstensforekomst vest for domkirken, aflejringer fra Maglekilde, byens største kilde. Det er faktisk en af de største forekomster i hele landet. Mange af kvadrene til den nye katedral har man utvivlsomt brudt og tildannet her. Frådsten - eller kildekalk - er kalkaflejringer et sted, hvor en kilde springer frem. Det er simpelthen kalk fra de dybere jordlag, som kildevandet bærer op til overfladen på grund af trykket nedefra. Når så vandet kommer op til overfladen og risler videre, forsvinder trykket, og kalken aflejrer sig. Kildekalk findes ved alle kilder i større eller mindre mængder, sjældent så meget som her. Her kan det også ses, at der nærmest har været tale om et stenbrud. 

Kildekalk/frådsten var nemt at bryde og tildanne, for så længe det var fugtigt, kunne man kradse i det, save i det, skære i det, hugge i det med en økse. Når det så efter få dage tørrede ud, blev det til gengæld stenhårdt. Ulempen ved frådsten, var at overfladen var porøs og ujævn. Det vrimler med hulrum, aftryk af plantedele, uregelmæssigheder. Det var derfor ikke muligt at bruge materialet til finere stenarbejder som søjler, sokler, udsmykninger. Her måtte man bruge granit eller det dyre marmor - og senere tegl. Da teglen kom på mode - og heller ikke var så svær at fremskaffe - gik frådsten af mode.

Mere om frådsten i forb. m. Skt. Mikkels Kirke

Mere om frådsten i forb. m. Skt. Ibs Kirke