Hospitalets forhistorie
	Hospitalet flytter ind i byen
	Udgravningerne
	Forsorg Ruinen på Duebrødrevej

Hospitalet lå stadig efter reformationen i det gamle Duebrødrevænge, hvor nu Duebrødrevej løber. Da Duebrødrevej i 1918 blev anlagt, stødte man på rester af bygningerne, bl. a. en kælder med velbevaret trappe. Desuden fandt man kampestensfundamentet til hospitalskirken (stadig bevaret i det lille anlæg ved Duebrødrevej).

I den sidste del af middelalderen kender vi en række af klostrets forstandere, der bestyrede hospitalet som et len. Adelsmanden Ludvig Gyldenstjerne fik således i 1528 livbrev på Duebrødre kloster, men med forpligtelse til at vedligeholde gården, at afholde messer som hidtil og forsørge de fattige syge mennesker med mad, øl og andet efter gammel sædvane. Gyldenstjerne var hofmand hos Frederik I, og kongerne begyndte nu at give forstanderembedet til egne folk som et tilskud til deres løn - som et "ben". Gyldenstjerne døde under en demonstration i København under belejringen 1536.

Peder Hansen Basse blev også forstander. Han blev også høvedsmand på Akershus i Norge, og han var en driftig mand, så han opkøbte savværker ved Drammen. Han døde i september 1551.

Fra 1542-57 er skriveren på Københavns Slot, Godskalk Wedzel, forstander på Duebrødre. For ham har det været en ekstra indtægt mere end en opgave, hvor han skulle gavne de fattige. På denne måde går fattigforsorgen i forfald efter, at den katolske kirke er konfiskeret af kongemagten. Wedzel var en dannet mand, der havde studeret i Köln, før han blev skriver. Han var kannik i både Roskilde og Lund. Og da han blev forlenet med Duebrødre 27/12 1542 blev det bestemt, at Duebrødre Gård og Kloster for fremtiden skulle være tilknyttet et kannikkedømme ved domkirken. Forstanderen fik indtægterne af kannikkedømmet, men var forpligtet på at forsørge 6 fattige personer, som skulle indtages "for Guds og deres Armods Skyld og ikke for nogen Gave", d.v.s. uden at betale for det. Desuden skulle han hver dag give 2 fattige degne (elever i ældste klasse i Latinskolen) middagsmad. Og så skulle han af indtægterne årligt aflevere 6 pund (á 4 tønder) korn til det samlede kapitel. I 1547 stadfæstede Christian III fundatsen for klosteret, og han skænker det samtidig kongetienden af Vigersted og Syv sogne. Frem over skulle det være domkapitlet, som valgte forstander for Duebrødre Kloster (som nu kaldes Duebrødre Hospital), men kongen skulle bekræfte valget. Kongen har måske indset, at fattigforsorg og bengnaveri ikke kan forliges. Bengnaverne skulle også kontrolleres, så "fire besindige Mænd af Kapitlet skulle årligt besøge Kirken og de fattige Søskendes Hus for at undersøge, om de blev holdt ved Magt og Lige", samt om de fattige fik, hvad de havde krav på.

1557 bliver kannik Hans Henriksen af kapitlet valgt som ny forstander med pligt til at bo på hospitalet. Da han overtager embedet, kommer lensmanden Herluf Trolle på besøg, så de kan vurdere hospitalets tilstand. Resultatet e nedslående. Husene, de fattige boede i, var lerhuse, altså bindingsværk, med stråtag. Kapellet, af sten, var i en elendig forfatning. Der var hverken hvælving eller loft, og taget duede heller ikke. Forstanderboligen var også forfalden, og laden "havde stor Hjælp Behov". Når Hans Henriksen skulle bo i disse omgivelser, har det næppe været et så godt ben for ham, som for hans forgænger. Han døde på Duebrødre 1562.

I 1569 blev Helligåndshuset og Skt. Jørgensgården nedlagt og deres midler blev året efter lagt sammen med Duebrødres, hvor der nu fremtidig skulde underholdes 16 gamle og værdige personer i deres livstid. Desuden skulde 1 Lærer og 23 Disciple fra Katedralskolen have deres kost i hospitalet (som de havde fået det i Helligåndshuset). Som ny forstander for det forenede hospital, som nu alene hedder Duebrødre, udnævnes kannik Hans Lauritsen. I kongebrevet af 11/8 1569 siges det, at indtægterne fra hospitalernes gods er blevet mindre og mindre værd "spildt til unytte og Misbrug formedelst onde og gerrige Menneskers Nytte og Fordel". Det siges næsten, at fæsterne har betalt for lidt til hospitalerne, fordi de oveni har givet forstanderne indtægter "under bordet". Hans Lauritsen får derfor ordre om nærmest at holde auktion over fæstemål og tiendeindtægter: De skal bortloddes til dem, der vil give mest for dem. "Alt skal gøres nyttigt for de Fattige som muligt". Den nye fastere styring, der satte hensynet til de fattige i højsædet, blev fulgt op 24/8 1570 med en ny fundats for hospitalet. Det fastlægges her, at hospitalet skal underholde 16 gamle og værdige personer i hele deres levetid, 1 hører (lærer), 19 degne (ældre elever), 4 primsinker (yngre elever). For yderligere at befæste økonomien forærede kongen stiftelsen kirketienden af 4 sogne samt en årlig afgift af mel fra Haraldsborg Mølle, som hørte under Roskildegård. Duebrødre Gård skulle "være en ret Sted og bekvem Våning for de Fattige". Fogederne på hospitalets ladegård fik ret til omkring Roskilde at samle olden til 200 svin, måtte samle 200 læs brænde og fik 20 læs gærdsel. Hospitalet måtte også bruge kronens fiskerettigheder i Svogerslev Sø og fik også et stykke eng ved den venstre ende af Rørsøen, hvor der årligt kunne høstes 20 læs hø. De gamle, høreren og eleverne skulle dagligt have to måltider god mad med tre retter til hvert måltid og tre (!) potter øl (1½ liter!). Der var middagsmad kl. 10.00 (man stod tidligt op) og aftensmad kl. 17.00. Disciplene skulle under måltidet tale latin indbyrdes, og hvis nogen ikke overholdt dette, skulle der falde en bøde på 1 skilling for hvert dansk ord. De dygtigste af degnene skulle om søndagen prædike for de fattige i hospitalets lille kirke. Ved større kirkelige lejligheder kom domsognets sognepræst eller en af hans kapellaner dog og forrettede gudstjenesten. Forstanderen skulle udvælges af Sjællands biskop, domkirkens prælater, kirkeværger, kannikker og sognepræsten. "Han skal være en gudfrygtig Dannemand, residerende Kannik i Roskilde, der ikke er gerrig, men har et godt Rygte af de Fattige". Han skal også stå for regnskabet, så derfor bliver hans titel økonom. Forstanderens løn fastsættes til 1 læs korn, 1/10 af alle stedsmål (fæsternes årlige afgifter), sagefald (de bøder, som hospitalets bønder måtte blive idømt) samt avlen af Duebrødre Gård kvit og frit uden regnskab - men også uden udgift for de fattige. Det var forstanderen eller økonomen, der skulle holde de tjenestefolk, som driften og plejen fordrede. Halvdelen af vedligeholdelsen skulle forstanderen selv betale. Resten samt vedligeholdelsen af kirken skulle de fattige betale (d.v.s. indtægterne til driften). Hospitalet var fritaget for skat og tynge. 

Hans Lauritsen holdt op som forstander 1575.  Dr. Med. Mathias Pauli (Mads Poulsen), der også var kannik, efterfølger ham. Udvidelsen af virksomheden medførte et større  byggeri ved stiftelsen, hvortil materialerne fra den nedlagte Skt. Olai Kirke blev benyttet; det må være spor af disse udvidelser, man i 1918 stødte på. Der blev givet tilladelse til at hente byggematerialer ved Skt. Olai i 1577.

Omkring midten af 1600-tallet blev Duebrødre flyttet ind til byen, til ærkedegnens tidligere residens ved Fondens Bro. 1654 købte hospitalet ærkedegneboligen. De gamle bygninger uden for byen forfaldt, og i 1661 blev hospitalskirken nedbrudt. Forstander 1658 er Simon Vibe, som er søn af Københavns ene borgmester, Mikkel Vibe fra Christianshavn. Under den svenske udplyndring af Sjælland opgiver Simon Vibe sit forstanderskab, fordi han simpelt hen ikke kan leve op til at skaffe mad til de fattige og katedralskolens disciple. Disse er angiveligt lige ved at dø af sult. 

Kannikkerne, som har pligt til at vælge en forstander, kan ikke finde en, der vil påtage sig opgaven. Indtil borger i Roskilde, "ærlig og velagtet mand" Jørgen Jensen dukker op. Han tilbyder af egen lomme at lægge ud til spisningen. Til gengæld skulle han overtage og beholde stillingen som forstander - også efter krigen. Han tilbød også at skaffe korn til hospitalets bønder, så de kunne så næste forår. Så han var den helt rigtige mand til opgaven, hvorfor kannikkerne da også gik ind på betingelserne, så at de sultne disciple og fattige atter kunne få mad. Kongen bekræftede det hele 25/2 1661 ved formelt at udnævne Jørgen Jensen til forstander. Jørgen Jensen begik en god gerning i en kritisk situation, men hvordan kunne en borger pludselig være så rig og have korn i overskud? Skulle han have vasket penge, som han havde tjent på handel med fjenden, hvide? Vi ved det ikke. Men han forsatte efter krigen med at være en af byens rigeste mænd.

Under pesten 1711 toges den forlængst nedlagte kirkegård midlertidig i brug. Ved udgravning til bunkers i 1944 kom flere skeletter til syne. De lå tæt ved siden af hinanden.

Duebrødre hospital kunne ikke klare al fattigforsorg i en by som Roskilde. Og andre hjalp da også til. Således ejeren af resterne efter Gråbrødre Kloster, Jacob Ulfeldt, som på klostergrunden opførte boder til de fattige i 1581.