Resens kort
	Forstørrelse
	Rådhuskvarteret
	Farvelagt tegning

På byens hovedstrøg, Algaden, lå der ofte boder (med salgssteder) ud mod gaden, medens de finere bygninger, hvor beboelsen lå, var placeret inde på grunden. De finere huse var bygget af teglsten, boderne af bindingsværk. Og teglstenshusene havde tit kamtakker som på tegningen her. Boderne kunne være lejet ud til handlende og håndværkere. Algade var ikke alene byens vigtigste strøg i retningen øst-vest, men den blev så bred mellem rådhuset og Laurentii Kirke, at det var her, byens torv med marked blev holdt. Roskildes torve dukker først op senere: Det første torv var Algade. Og her kom også byens rådhus til at ligge ud mod, hvad der dengang var torvet.

Man har tidligere troet, at vigtige bygader havde huse, der flugtede med gadelinjen. Men undersøgelser af middelalderkvarterer i Køge, København, Ribe og Roskilde kan fortælle, at det vigtigste hus på grunden, beboelsen for ejeren, ofte et stenhus, lå tilbagetrukket. Og så kunne der være en bod af lerklining ud mod gadelinjen. En bod er ikke nødvendigvis et lille hus, og også den kunne være grundmuret. Ordet bod markerer, at der er tale om et hus, der er lejet ud. Til handlende, håndværkere eller beboelse for mindre bemidlede. På hovedstrøget har boderne mest været til handlende og håndværkere. Og ejerne i boligerne omme bagved var i en by som Roskilde typisk folk, som havde tilknytning til Domkirken, kannikker, præster osv. Som så tjente lidt ekstra ved at leje ud. Huset på tegningen her har også haft tilknytning til domkirken. 

Tegningen forestiller bebyggelsen på hjørnet af Algade og Snæversti. I dag hedder grunden Algade 8 (det antydede mindre hus til venstre er Algade 10), og den lå lige overfor rådhuskarréen. Grunden blev siden til domapotekets grund. Gården ejer den første badstue, der er nævnt i Roskilde. Ca. 1300 ejer  Skt. Agnes Kloster en offentlig badstue på hjørnet af Snæversti og Algade, og senere hører vi, at der er en badstue i bebyggelsen, så klostret har sikkert ejet ejendommen. Den er derpå opkøbt af medlemmer af slægten Mule  for den nævnes i en aftale helt tilbage i 1335. 1369 hører vi om, at brødrene Gyncelin og Jacob pantsætter ejendommen. Den var nok delt i 2: 8a og 8b med 8b på hjørnet af Sneversti. Det er så Algade 8a, der er tale om. De pantsætter den til Jens Pedersen Læge for 3 år. Til gengæld får de gode kontanter, nemlig 35 mark sølv i "lovlige, gangbare, optalte sølvpenge". Der er tale om et stenhus, grundstykket til en bod ved torvet (Algade) og adgangen tæt ved øst for grundstykket (Sneversti). Den jord, der fulgte med, gik helt ned til den sydlige gade, altså en smal, lang grund ned til nuværende Læderstræde. Hvis Jens Pedersen, mens han havde ejendommen i pant skulle få behov for at opføre flere bygninger på grunden, kunne han gøre det, og udgifterne hertil ville han få refunderet "fuldt og kontant", når pantet skulle indløses. Næste gang ejendommen sælges, er der faktisk en bod på grunden, så Jens Pedersen har altså ladet noget bygge.

Der er tale om en grund, som er handlet mange gange, og som under vejs i nogle af handlerne er beskrevet. Derfor kendes bebyggelseshistorien rimeligt godt:

	Huset 1370
	Huset 1475
	Huset 1485
	Huset 1614