Kort fra 1773

I Himmelev havde alle gårde i fællesskab en mose, hvor man gravede tørv til opvarmning. Desuden havde man en fælles tyr, og udgifterne til den blev dækket af indtægterne fra en fælles jordlod kaldet tyrejorden. Tyren stod i stalden hos en af fæsterne og gik på brakmarken eller overdrevet med køerne. Men den, der havde den stående, fik sine udgifter dækket af tyrejorden.

Landsbyjorden var ellers opdelt i tre marker eller vange. Hver vang kunne yde nogenlunde den samme mængde hartkorn. Man dyrkede så landsbyjorden på denne måde:

Systemet hedder trevangsbrug. Det sikrede, at de enkelte jordområder ikke blev udpint, idet der skete noget nyt på dem hvert år, og først efter tre år skete det samme igen. Ydermere blev kreaturer og får sendt på græsning på den mark, der lå brak. Og der gik dyrene så hele sommeren og spredte deres gødning, så at der var kraft og næring året efter, hvor den stod på vårsæd.