Landsbyjorden
var opdelt i tre marker eller vange. Hver vang kunne yde nogenlunde den samme
mængde hartkorn. Man dyrkede så landsbyjorden på denne måde:
År
|
Vårsæd |
Vintersæd |
Brak |
År
1 |
Strandmarken
|
Skebjergmarken
|
Dyssemarken |
År
2 |
Dyssemarken |
Strandmarken
|
Skebjergmarken
|
År
3 |
Skebjergmarken
|
Dyssemarken |
Strandmarken
|
År
4 |
Strandmarken
|
Skebjergmarken
|
Dyssemarken |
År
5 |
Osv. |
Systemet hedder trevangsbrug. Det
sikrede, at de enkelte jordområder ikke blev udpint, idet der skete noget nyt
på dem hvert år, og først efter tre år skete det samme igen. Ydermere blev
kreaturer og får sendt på græsning på den mark, der lå brak. Og der gik
dyrene så hele sommeren og spredte deres gødning, så at der var kraft og
næring året efter, hvor den stod på vårsæd.