Kortet viser, hvilket materiale, der fortrinsvist er brugt ved det oprindelige byggeri af stenkirker på Sjælland. Sydvest for en linje fra Holbæk til Næstved var det almindeligste materiale kampesten, som regel rå, men tilhuggede kvadre kendes også. I bygderne omkring Roskilde Fjord og Isefjord er det frådsten, der fortrinsvist er anvendt. Stenen kom bl.a. fra Roskilde, men også fra Vintremølle Å. På resten af øen er det primært kalk fra Stevns. Et mindre område på midtsjælland byggede man med grønsandsten fra Lellinge Å. Et andet midtsjællandsk område (spredt fra Faxe til Sorø) brugte kalken fra Faxe, som var hårdere (kaldtes Faxemarmor) end stenen fra klinten. Og et par enkelte kirker i Nordsjælland (Valby og Melby) er bygget af skånske sandsten fra egnen omkring Helsingborg. Marksten har man jo haft ved hånden, og grønsandstenen har man brugt nær fundstedet. Men skånsk sandsten, frådstensudbredelsen og kridtstenen fra  Stevns vidner om, at transport af tungt gods (og det er sten jo) er foregået ad søvejen. Fra Stevns langs Øresundskysten. Fra Roskildeområdet og til fjordbygderne, fra Skåne til Nordsjælland. Tegl er et sent materiale, som ikke blev brugt fra begyndelsen af ( som f.eks. på Lolland, hvor kirkebyggeriet er kommet senere i gang). Så på Sjælland træffer vi tegl på til- og udbygninger samt nye kirker, herunder flertallet af bykirker.