  |
Kortet viser, hvilket materiale,
der fortrinsvist er brugt ved det oprindelige byggeri af stenkirker på
Sjælland. Sydvest for en linje fra Holbæk til Næstved var det almindeligste
materiale kampesten, som regel rå, men tilhuggede kvadre kendes også. I bygderne omkring Roskilde Fjord og Isefjord er det
frådsten, der fortrinsvist er anvendt. Stenen kom bl.a. fra Roskilde, men også
fra Vintremølle Å. På resten af øen er det primært kalk
fra Stevns. Et mindre område på midtsjælland byggede man med grønsandsten
fra Lellinge Å. Et andet midtsjællandsk område (spredt fra Faxe til Sorø)
brugte kalken fra Faxe, som var hårdere (kaldtes Faxemarmor) end stenen fra
klinten. Og et par enkelte kirker i Nordsjælland (Valby og Melby) er bygget af
skånske sandsten fra egnen omkring Helsingborg. Marksten har man jo haft ved hånden, og grønsandstenen har
man brugt nær fundstedet. Men skånsk sandsten, frådstensudbredelsen og
kridtstenen fra Stevns vidner om, at transport af tungt gods (og det er
sten jo) er foregået ad søvejen. Fra Stevns langs Øresundskysten. Fra
Roskildeområdet og til fjordbygderne, fra Skåne til Nordsjælland. Tegl er et
sent materiale, som ikke blev brugt fra begyndelsen af ( som f.eks. på Lolland,
hvor kirkebyggeriet er kommet senere i gang). Så på Sjælland træffer vi tegl
på til- og udbygninger samt nye kirker, herunder flertallet af bykirker.
