Kirkefyrster i Roskilde
Engelsk prælat, som Knud den Store indsætter. Blev fanget af ærkebispen af Hamburg-Bremen og først sluppet fri, da han lovede at være ærkebispen (som formelt var den danske kirkes leder til 1104) lydig.
Åd og drak sig ihjel.
Svend Estridsens rådgiver og ven. Begravet i Domkirken. Da Vilhelm blev bisp, blev bispedømmet opdelt i stifterne Sjælland (Roskilde), Lund og Dalby i Skåne. 1066 blev Dalby nedlagt og lagt under Lund. Vilhelm lyste i følge et sagn kongen i band, da han lod to stormænd dræbe i Domkirken - men gav ham også syndsforladelse, da han mødte barfodet op ved kirkedøren klædt i en simpel kjortel. Døde iflg. et andet sagn samtidig med kongen ved, at han lagde sig på jorden og bed Gud tage hans liv, da han mødte kongens ligtog.
Lader den første store Domkirke - af frådsten - opføre. Døde på pilgrimsrejse på Rhodos. Var opr. medlem af kongens hird og kunne ikke latin. Da hans præstekolleger lavede grin med ham, så han læste noget forkert om Svend Estridsen, blev kongen ikke sur. Tværtimod sendte han Svend på skolebænken. Forudså, at der ville kommer hungersnød efter Knud den Helliges død.
Henter Skt. Lucius til Roskilde. Er svag over for et bondeoprør mod tiende og ender som landflygtig. I 1104 bliver Lund, ikke Roskilde, som ellers var det rigeste og mest centralt beliggende stift, ærkebispesæde. Når det blev Lund, skyldes det bl.a., at Lund lå centralt i forhold til, at ærkebispesædet omfattede Danmark og Sverige.
Boglærd og karakterfast. Faldt sammen med 4 andre bisper i slaget ved Fodevig.
Blev efter sin korte tid i Roskilde en af de betydeligste ærkebisper i Lund (1137-1177).
Rike / Rico
Dræbt i Ramløse.
Begravet i Lund Domkirke 1154.
Asser / Asger
Begravet i Domkirken.
Biskop 1158. Grundlægger København 1168, indlemmer Rügen i stiftet 1169, ærkebisp i Lund 1177-1201. Begravet i Sorø Kirke.
Bygger Absalonsbuen og påbegynder opførelsen af den nuværende Domkirke. Kongens kansler fra 1201.
Tager på korstog, men strander i Flandern, hvor han dør og begraves.
Får Saltholm af kong Valdemar Sejr. Kong Erik Plovpennings kansler - og senere fjende. Dør i landflygtighed og begraves 1249 i Clairvaux.
Bliver ærkebisp i Lund, den mest kongefjendske.
I strid med kong Kristoffer. Må flygte til Rygen 1259. Dør som landflygtig.
Begravet i Sorø Kirke.
Bygger Vor Frue Kapel på Domkirken, hvor han ligger begravet..
Døde i Stralsund. Begravet i Domkirken. Han gjorde sin bror Ingvar Hjort (våbenskjoldet) til lensmand i København.
Dør af pest (den sorte død).
Låner kongen København. Begravet i Domkirken. Grundlægger Skt. Anna alter i koret.
Kong Valdemar Atterdags kansler. Begravet i Domkirken.
Bygger Gjorslev. Dronning Margrethes kansler. Begravet i Domkirken.
Får af Chr. I Møn som erstatning for København. Begravet i Domkirken.
Christopher af Bayerns kansler, Københavns Universitets første kansler. Opfører mange tilbygninger til Domkirken. Begravet i Domkirken. Poul Helgesen skrev vedr. Oluf Mortensen, at “efterfølgerne blev stadig ringere og ringere”.
Kong Hans´ kansler. Stridbar: Førte mange retssager. Også ødsel. Begravet i Domkirken.
Kong Hans´ kansler. Som meget ung gift i Köln med prostitueret, hvilket dog blev kendt ugyldigt. Begravet i Domkirken.
Dygtig. Døde af strubebetændelse midt under det lutherske røre. Begravet i Domkirken.
Ikke godkendt af paven. Afsættes ved reformationen 1536, og indsættes som fange på Dragsholm Slot, hvor han forbliver til sin død i 1544. Begravet i Helligåndskirken i København.
