Christian IV som yngre

Kong Christian IV som moden/ældre mand.

Den 7.juli 1647 havde en »skadelig og forfærdelig ildebrand ødelagt den del af Roskilde, der lå nord for Algade, hvor bl.a. 12 bryggergårde nedbrænde. Christian 4. kom selv igennem byen lige efter branden og blev stærkt påvirket af synet af de udbrændte huse og gader, der var så fyldte med bohave, at han og hans følge næsten ikke kunne komme igennem byen. Han mente, at de fattige indbyggere "ikke ville komme sig af denne brand i mands minde"! Kongen og kansleren så meget alvorligt på sagen, og de var af den opfattelse, at når det var gået så galt, var årsagen først og fremmest, at huse og gårde i byen fortsat var lerklinede bindingsværkshuse tækket med stråtag. Derfor fik lensmanden på Roski1degård, Niels Trolle, den 9. august 1647 ordre om at pålægge borgmestre og råd i byen, at de "nøje skulle påse, at de borgere, der ville genopbygge deres huse, skulle anvende kalk (vel nok kalksten) i stedet for ler til at "skelne" mellem stolperne. Man gik dog ikke så vidt som at til at pålægge opførelse af grundmurede huse af sten. Endvidere skulle de stråtag, der allerede fandtes, fjernes og erstattes af tegltage, "paa det videre ulycke, som derved kand foraarsages, desto bedre, nest guds naadige bistand, maa forekommis"

Den fattige bys borgere klagede og sagde, at det havde de umuligt råd til og bad om ti års udsættelse med denne byggevedtægt, men kansleren svarede ganske skarpt tilbage, at de, der ikke havde udført bestemmelserne inden tre år efter modtagelsen af brevet, simpelthen skulle fraflytte byen! Endvidere blev byen fritaget for indkvartering af ryttere, som domkapitlet ellers skulle have betalt for, og den slap også for udgifter, idet de 100 rigsdaler, som man skyldte at betale af byskatten (fastsat som 2% af værdien af byens ejendomme) blev eftergivet.