Frederik IX |
Dronning
Ingrid
|
|
Kongens stamtavle | |
|
Kong Frederik IX i admiralsuniform.
Frederik IX, ældste søn af Christian X og dronning Alexandrine. Født 11 marts på Sorgenfri Slot. Død 14 januar 1972 af hjertesvækkelse og lungebetændelse på Kommunehospitalet i København. Bisat i Roskilde Domkirke den 24 januar 1972.
ÆGTESKAB
Gift med dronning Ingrid.
BØRN
1. Margrethe, født den 16 april 1940, senere dronning Margrethe II.
2. Benedikte, født 29 april 1944. Indgik den 3 februar 1968 ægteskab med
Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg på Fredensborg Slot. Prins
Richard er født den 29 oktober 1934.
3. Anne-Marie, født 30 august 1946.Indgik den 18 september 1964 ægteskab med
kong Konstantin II af Grækenland, søn af kong Paul I og dronning Frederikke,
født den 2 juni 1940. Kongeparret måtte flygte fra Grækenland i 1967 efter
et mislykket kup. Det græske kongehus blev afsat den 1 juni 1973. En
folkeafstemning den 8 december 1974 bekræftede denne beslutning (69,2 % for
republik, 30,8 % for monarki).
Frederik IX blev med sin naturlige menneskelighed en af de hidtil populæreste danske konger. Han levede på moderne demokratisk vis op til sin gerning som konstitutionel monark. I modsætning til sin far, følte han sig stærkt knyttet til søen og besøgte med kongeskibet "Dannebrog" faktisk hver havn i landet. Gennem årene foretog han, sammen med dronningen, adskillige udlandsrejser, bl.a. til USA, Grønland, Island, Færøerne, Siam, Iran, Afrika, m.v. Ved siden af sin interesse for søfarten var han en stor bilentusiast, men også musik havde hans dybe interesse, og majestæten havde den store glæde at dirigere både de bedste danske samt en række fremragende udenlandske orkestre og ensembler, hvis medlemmer udtalte den største beundring for kongens musikalitet og talent som dirigent og musiker. Majestæten var endvidere en stor elsker af jagtens glæder og afholdt adskillige jagter ved Trend. Kongeparrets foretrukne feriesteder var Fredensborg og Gråsten Slot. Midt i en urolig og forvirret verden stod kong Frederik IX som et levende bevis for betydningen af jordbundne værdier som pligt og familiefølelse. Det var derfor ikke mærkeligt, at han på sin 70 års fødselsdag kunne udtale "jeg har haft en lykkelig tilværelse". Ved Frederiks IX død mistede Danmark ikke alene en god konge, men også et varmt menneske.