Pillegraven Svend Estridsen

Lukkestenen til kong Svends pillegrav var oprindeligt overmalet med en grå farve, som man troede var stenens naturlige farve. Da man under en restaurering kom til at  spilde kalk på lukkestenen til bisp Vilhelms grav og vaskede kalken af, forsvandt også den grå farve. Og man opdagede en sten, der var smukt poleret, men som man ikke kendte arten af. En flis blev sendt til Mineralogisk Museum, som kunne meddele, at der var tale om en typisk frådsten, som dog var sjældent benyttet. Det var ikke den type grov frådsten, som mange kirker i Roskilde var bygget af, men en finere slags, som kunne poleres blank som marmor. Stenens bagside kunne røbe, hvor denne type frådsten stammede fra

Der ses tydelige spor af, at stenen har siddet på en mur. Og et sted i det centrale Tyskland er der faktisk et system, hvor man kan "dyrke" frådsten af denne type. Man kalder stenen akvæduktmarmor. Fordi stenen hamres ned inde i de gamle akvædukter, romerne anlagde ca. 150 e. kr. for at forsyne Colonia Claudia Ara Agrippininensum, vore dages Köln, med frisk vand. Vandet blev hentet helt nede i Eifelbjergene og kanalen var på hele 130 km. Over denne lange strækning var faldet så begrænset, at vandet løb stille og derfor kunne nå at aflejre en masse kalk. Som i romertiden blev banket ned og smidt ud, fordi kanalen blev forstoppet og forsyningen derfor kunne blive truet. Men senere, da man skaffede vand til Köln via boringer o.a. lod man stadig vandet sive i kanalerne for at "dyrke" en stenart, som var smuk, let at polere, og kunne bruges til udsmykning af bl.a. kirker, søjler, alterborde osv. Det er sten fra akvædukten mellem Eifel og Köln, der har fundet vej til pillegravene i Roskilde.

Man kan stadig se akvæduktmarmor inde i den gamle kanal mellem Eifel og Köln.