Skuldelev
| Skuldelevskibene |
De fem skibsvrag ved Skuldelev gør, at man kan indkredse havniveauet I 1000-1100-tallet. De lå på mellem 0,5 m og lidt over 3 m vand, og de udgør en sejlspærring. Teorien er, at skibene er blevet sænket med vilje for at lukke Peberrenden gennem en stor, forstenet østersbanke, som i vore dage rejser sig til ca. 0,5 m. Til gengæld har man ikke spærret sejlløbet Vimmelskaftet, der runder syd om Kølholm, og fortsætter sydpå til dybere vand. Vragenes placering, hvor nogle ligger oven i hinanden, tyder på, at skibene er sænket i mindst et par omgange. Senere har man med en massiv stenhob dækket vragene. De mange tons marksten er ikke blevet sejlet ud i vandet i spærringens skibe, der så er blevet sænket fulde af sten. Mængden af sten er meget stor, og hoben spreder sig langt uden for vragene. Der er nok tale om, at stenene er blevet ført med slæder til Peberrenden på den frosne fjord om vinteren, losset af, og ved tøbrud er de af sig selv sunket ned på deres plads.
Hvilke begivenheder, som ligger bag blokeringen af strømrenderne gennem Peberrenden i 1000-årenes anden halvdel eller første halvdel af 1100-årene, står ikke klart. Det er dog sikkert, at det ikke kun er en enkelt begivenhed, der har været grund til spærringen. Flere steder i umiddelbar nærhed af vragene er der gjort fund af flere stenhobe, pæle og udaterede skibsdele. Man har altså arbejdet på spærringen over længere tid, nok flere vintre. Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvem der står bag det omfattende arbejde. Udgravernes teori om, at spærringen skulle værne Roskilde, kan nemlig også vendes 180 grader, således at krigsfartøjer i fjordens sydlige del, og dermed Roskilde, er blevet spærret inde af en udefra kommende styrke. Det, at arbejdet har varet flere år, tyder dog på, at det er Roskildes forsvar, som er formålet. Det er heller ikke sikkert, at vragene fra Skuldelev har været en effektiv barriere, som har kunnet afvise krigsskibe med en dybgang på mellem 30 og 50 cm. Med et 0,5 højere vandspejl dengang i forhold til nu er det svært at se effekten af vrag og stenhobe. En indtrængende fjende er ikke blevet opholdt overvældende lang tid af en spærring af denne art. Man har kunnet komme over. Man skulle blot sejle forsigtigt. At finde Vimmelskaftet eller at forcere barrieren med forsigtighed har næppe taget mere end nogle timer.
