Agnethe Kloster

Det af den unge prinsesse Agnes oprettede kloster er indviet til hendes navnehelgen, den romerske Helgeninde Skt. Agnes. Det var en skøn jomfru, som i sin pure ungdom blev martyr. I legenden hedder det: "Da hun var tretten år gammel, mistede hun døden og fandt livet, fordi hun elskede ham alene, der er livets skaber".  Det fortælles videre, at da hun en dag gik fra skole, så præfektens søn hende og blev betaget af kærlighed. På hans frieri svarede Agnes, at hun allerede havde en fornemmere brudgom og priser ham i søde toner. Da præfekten blev klar over, at hun hermed mente Kristus, befalede han, at hun skulde afklædes og nøgen føres til et skøgehus (bordel). Men Herren lod hendes hår vokse så tykt og langt, at det bedre end klæder skjulte hendes krop, og ydermere hyllede en engel hende i et strålende lys. Da blev skøgehuset til et bedehus, hedder det, hvor mændene gik renere bort, end de var kommet. Nu blev de hedenske tempelpræster vrede, og det endte med, at Agnes skulle kastes i en vældig ild. Dog delte bålet  sig midt igennem og angreb de omkringstående, men ikke Agnes. Da stødte man hende et sværd i struben, og så kom hendes brudgom og viede hende til brud og martyr. Agnes' martyrdød skal have fundet sted på Konstantin den Stores tid.

I Skt. Agnes Klosters segl ses hun i flammerne. Ellers afbildes hun ofte med et lam, der enten står ved hendes side eller hviler i hendes skød. Det er, fordi hun kort efter sin død skal have vist sig for sine forældre med et snehvidt lam ved sin side og omgivet af en jomfruskare. I den kirke uden for Rom, som er bygget over hendes grav, højtideligholdes Skt. Agnes' dødsdag hvert år, og ved den lejlighed indvies to lam. Af deres uld forarbejdes ærkebispernes insignier, pallierne, de brede, hvide uldbånd med de sorte eller violette silkekors.