1625                 Himmelev kirke
Himmelev Kirke

                                               

Døbefonten er af eg og lavet ca. 1625. Antagelig er den ligesom altertavlen fra Anders Nielsen Hatts værksted. Den sekssidede, hvælvede fod er dekoreret med forskellig ornamentik. Den bægerformede sekssidede kumme har bl.a. kerubhoveder på siderne. 

Dåbsfadet stammer fra Sydtyskland og er fra ca. 1550. Det er dekoreret med det habsburgske våben uden om hvilket der står Gott sei mit uns (Gud være med os) fire gange. På randen er der en frise med hjort og hund.