Lundbygård

Den nuvæende hovedbygning er opført af von Schmidten 1815. Oprindeligt var anlægget den store bygning i midten samt to sidefløje placeret i vifteform. 1910 blev hovedhus og sidefløje forbundet af forbindelsesbygninger.

ccccccccccccccccccccc


Lundbygård
1355-1360	Niels Oleffsøn af Lwnkby nævnes, og det er nok Lundbygård, der er tale om.
1360-1400	Niels Jensen nævnes som ejer 1395.
1400-1484	Der er er et hul i vor viden om ejerforhold, men herredsfogeden i Hammer herred Jep Smed kaldes 1468 af Lundby og samme betegnelse får en række andre personer med navnet Smed, men om de har noget med hovedgården at gøre, er uvist. De kan sagtens have boet i landsbyen bare, for de er ikke adelige.
1484-1493	Med Peder Steen (Steensen) er vi sikre på, at der er tale om en ejer af hovedgården. Han skriver sig også "i Favrholm" og dør før 1504.
1493-1530	Sønnen Steen Pedersen skriver sig til Lundbygård (kalder sig dog Jørgen Steen), før faderen dør, så han har nok overtaget den.
1530-1550	Sønnen Niels Pedersen skriver sig aldrig til Lundbygård (men til Havnelev). Han må imidlertid have ejet den, for det gør hans søn.
1550-1577	Hans søn skibshøvedsmanden Knud Nielsen dør på Lundbygård 1575. Han er på det tidspunkt i færd med at mageskifte med kronen, men det bliver så hans enke, Anne Nielsdatter Lunge, der sørger for dette. Slægten Steensen får Krogagergård på Langeland i bytte. Det er den, der i dag hedder Steensgård, og som stadig er i slægtens besiddelse.
1577-1661	Kronen ejede gården og gav den ind i mellem til fortjenstfulde personer som et smålen. Den kaldtes undertiden Hofgården. Blandt de fortjenstfulde er skibshøvedsmanden Thyge Christensen, der 1632 fik livbrev på den ene halvpart, som en Laurids Clemendsen lige var afdød fra.Han fik også ret til at træffe aftale med besidderen af den anden halvdel om mod erstatning at overtage også denne part.
1661-1672	Det er vel på samme vilkår, at den berømte Svend Poulsen (Gøngehøvdingen) får gården som tak for indsatsen mod svenskerne. Han får dog også skøde på den 1666, fordi han under krigen havde haft 1300 rdl. i udlæg. Gården var på dette tidspunkt på 24 tdr. hartkorn. Den lignede en almindelig bondegård, var i en slet forfatning, et håndværkertilbud. Det blev for meget for Svend Poulsen, som fik skatterestancer og måtte sælge gården.
1672-1678	Løjtnant Christian Sivertsen købte fallitboet, men det blev gårdens tilstand ikke bedre af.
1678-1685	Det blev den heller ikke under den næste ejer, Knud Gregersen. Kronen måtte overtage gården, og kunne samme år sælge den for kun 110 rdl.
1685-1705	Køberen var ritmester Johan Henrik Schmidt, og den blev sat til bare 16 tdr. hartkorn. Hans enke Maren Pedersdatter solgte gården.
1705-1715	Skødet gik til professor Hector Gottfried Masius til Ravnstrup, hvis søn Christian von der Maas til Gunderslevholm skødede gården (nu 20 tdr. hartkorn) til kronen.
1715-1774	Kronen lagde gården ind under det Vordingborkse ryttergods. Da dette skulle sælges, blev det opdelt i 12 hovedgårde, hvoraf Lundbygård var den ene.
1774-1786	Den købtes af kammerherre Casper Vilhelm von Munthe af Morgenstierne for 34.000 rdl. (skøde 1776). Den var nu på 360 tdr. hartkorn og havde en del tiender, altså en noget større gods, end den gård kronen havde opkøbt. Munthe opførte nye avlsbygninger og en ny lade 1777. Han lod også et teglværk bygge og haven blev anlagt i fran sk stil. Det hele var så forbedret, at han kunne få 66.000 rdl. for det, da han solgte det.
1786-1805	Køber var Adam Gottlob Wiimh. Han var landvæsenskommissær og kammerråd og udgav en håndbog til landmænd med gode råd.
1805-1819	Generalkrigskomissær Ulrik Christian von Schmidten købte godset for 158.000 rdl. og endte med at sælge den igen.
1819-1822	Køberen var Schmidtens svigersøn, tidligere regeringsråd i Vestindien, kaptajn Jobst Gerhard von Scholten. Han skyldte imidlertid staten penge og han undlod nogle år at betale skat.
1822-1824	Staten overtog derfor godset som hjemfaldent pant.
1824-1846	Man fik pengene ind ved at sælge det til grosserer Peter Nicolaj Arboe, og efter hans død 1827 blev det drevet af enken Anne Cathrine Collett. De havde ingen børn, så hun testamenterede godset til sin brodersøn, kvæstor ved Christianias Universitet Bernt Anker Collet.
1846-1868	Bernt Anker Collet drev godset til sin død 1857, hvorpå enken Emilie Rørbye drev det videre.
1868-1909	Ved hendes død tilfaldt det sønnen cand. jur. Peter Ferdinand Collet. Han drev også Rønnebæksholm, som han havde erhvervet via sin hustru.
(1909-1932	Han efterfulgtes af sin søn hofjægermester Holger Collet. Også han drev Rønnebæksholm og Katholm.
1932-1968	Sønnen hofjægermester Harald Collet arvede alene Lundby gård (Rønnebæksholm gik til en anden søn).
1968 -	Han efterfulgtes af sin søn Bernt Johan Collet.