Højstrup

Hovedbygningen er opført som forpagtergård under Vemmetofte i 1866-1868


Højstrup
1356-1387	Højstrup ligger i Lyderslev Sogn på Stevns. Den er kendt tilbage fra 1356, hvor ejeren var Jep (Jacob) Olufsen Lunge.
1387-1406	Sønnen Folmer Jepsen Lunge arver ikke blot hovedgården, men også hele landsbyen, en vejrmølle og andet bøndergods i nærheden. 1400 pantsatte han alt sit højstrupgods til dronning Margrethe.
1406-1664	Dronning Margrethe ender med at købe gård, stenhus, besætning, inventar og tilliggende bøndergods, som herefter er krongods.	1406-??	Først kendte lensmand er Mogens van Alanin.
		1419-??	Ficko de Vitzen er lensmand.
		1435-??	Væbneren Jep Andersen er foged.
		1447-1461	Peder Neb har Højstrup som pantelen. 1448 omtales han som høvedsmand.
		1461- 1490	Sønnen Claus Neb, som døde tidligst 1491 overtog pantet. Kong Hans købte pantet tilbage for 500 mark.
		1488-1502	En Esbern er foged.
		1502-1503	Tyge Axelsen Brahe (død 1523) er lensmand.
		1503-1518	Dronning Christines hofmesterinde Anne Meinstorf, som siden også bliver hofmesterinde for dronning Elisabeth, har lenet, til hun falder i unåde under Christian II. Kongen begrundede afskedigelsen med, at bønderne klagede over hende. Hun havde lenet som pantelen, som hun havde skudt 500 gylden, 2000 pund i.
		1518-1522	Lenet blev givet frit og på livstid til Didrik Bevernest.
		1522-1523	En tid var det også lagt under Tryggevælde.
		1523-1530	Anne Meinstorf får lenet tilbage som pant, da Christian II flygter fra landet. Pantet bliver forhøjet med 200 pund.
		1530-1539	Anne Meinstorfs søn Holger Rosenkrantz, som døde 1534, får ventebrev på lenet. Under grevefejden stadfæster grev Christoffer herefter 1534 Anne Meinstorfs lensbrev. Da hun bliver dræbt af oprørske bønder ved Ringsted 1535 overgår pant og len til hendes svigersøn Christian Friis. Samtidig plyndrer Køges borgere borgen. Friis må indløse pantet.
		1539-1546	Da freden atter lægger sig over Sjælland, får Hans von Bockwolde (Buchwald), som døde 1554, Højstrup som pantelen. Pantet var på 2200 pund, 500 gylden, og lenet var uafløst for livstid;
		1546-1555	Hans Barnekow til Birkholm, som døde 1559, er lensmand. Han havde også lenet for et pant for 500 gylden, 244 daler, 13 lybske.
		1555-1606	Erik Valkendorf er lensmand til sin død. Han havde lenet som pantelen. Men bliver det ved at indløse forgængeens pant. 1559 stadfæstes forleningen på livstid. 1563 forhøjes pantet med 140 lod ungarsk guld, 400 lod sølv. 1568 blev pantet atter forhøjet med 1000 daler. Han døde 1606.
		1606-1617	Christoffer Gøye til Kærstrup er lensmand. Han havde lenet frit mod at indløse pantet til forgængerens arvinger. 22/5 1617 skrev han det overleveringsbrev, som opløste lenet.
		1617-1664	I denne periode blev Højstrup len lagt under Tryggevælde. 1619 er bygningerne forfaldne og rives ned 1621. Man forsøgte at bortmageskifte det forfaldne gods inden nedlæggelsen, men ingen ville have det. De resterende 110 tdr. hartkorn omdannes til 4 bøndergårde, som 1660 lægges under Gjorslev. Få år efter blev det solgt sammen med Gjorslev.
1664-1678	Køber var den holstenske handelsmand Joachim Jürgens kaldet Irgens. Han blev adlet 1674 med navnet von Westervig (efter godset Vestervig, som han også ejede). Han havde været Christian IV's kammertjener, blev senere bjergværksejer, tjente godt med penge, så at han bl.a. kunne låne flere hundrede tusinde rdl. til kronen. De sidste rester af Gjorslev by blev nu brudt ned og jorden lagt under hovedgården. I 1660'erne begyndte det at gå ned ad bakke for Irgens. I 1672 måtte han pantsætte Gjorslev til det hollandske handelshus Schardinell i Amsterdam. Da Joachim Irgens døde 1675, måtte enken Cornelia Bicher, som døde 1708, afstå Gjorslev til hollænderne 1678.
1678-1714	Dronning Charlotte Amalie genoprettede hovedgården med ny hovedbygning (teglbygning i 2 stokværk med 2 bindingsværkslænger som udhuse), da hun overtog Gjorslev. Den havde nu 110 tdr. hartkorn ager og eng hvoraf dog kun 44 tdr. var under hovedgårdstakst, som 1704 var overført fra Frøslevgård, hvor dronningen købte hovedgården og 6 gårde på en auktion, nedrev hovedbygningen og lagde det hele ind under Højstrup. Der var hergfter under Højstrup 454 tdr. hartkorn bøndergods med 60 hoveripligtige bønder. Da dronningen døde 1714, tilfaldt godset sønnen prins Carl.
1714-1729	Prins Carl drev godset sammen med Vemmetofte, som han også havde arvet fra moderen. Han fik 1717 alle 110 tfdr. hartkorn lagt under hovedgårdstaksten, men godset blev drevet som ryttergods, som krongodset på egnen ellers blev det.
1729-1735	Prinsesse Sophie Hedevig arvede broderens godser og lod i sit testamente det hele det hele indgå i Vemmetofte Kloster. Højstrup har siden fungeret som forpagtergård under Vemmetofte.