980
 |
Om der har ligget en landsby på stedet, hvor
Roskilde kom til at ligge, er uvist, men noget tyder på, at stedet har været bebygget og
hed Sømme. Det er nemlig navnet på det herred, Roskilde ligger i - og byen Sømme
har man heller aldrig fundet. Første gang, herredet nævnes, hedder det Sema Herethi
indeholdende stednavnet Seem/Sæhem, der så er blevet til Sømme. En mark vest for byen (på
Kildegårdens område i dag) hed faktisk Sæms Mark. En landsbys alder kan ses på dens navn og dens jordtilliggende. Sæhem hører til de ældst kendte navne med endelsen -hem/-um (hjem). Og Roskilde har det største jordtilliggende i sit herred: 1927 ha mod nummer to, Herslev, som har 1744 ha. De 1927 ha gør også arealmæssigt set Roskilde til den største by på Sjælland. Nummer to bliver Slagelse med 1220 ha. |
|
 |
Opførelsen af Roskildes første kirke, en trækirke under den nuværende domkirke, påbegyndes. |
 |
 |
Roskilde ligger ved bunden af Roskilde Fjord (som oprindelig hed Isefjorden), og ved at sejle til Roskilde kom man tæt på hjertet af Sjælland. |
 |
|
Roskildes opståen som handelscentrum skyldes i høj grad, at her mødtes vigtige veje helt tilbage fra oldtiden med en vandvej, der førte langt ind på Sjælland. Vejene kendes fra spor i landskabet og fra placeringen af mange gravhøje (som man lagde ved vejene). Og deres retning kan man gætte på ved at antage, at vejene forbandt bygderne (delvis de senere herreder) og disses tingsteder. | 
|
