998 
998
|
|
Byen på bakken over handelspladserne ved stranden skyder op omkring trækirken. I følge et sagn er byen endda planlagt, idet kongen skulle have flyttet borgere, købmænd og håndværkere, fra en tidligere købstad til stedet. Den tidligere købstad hed Høgekøbing. Så måske er ørnen i Roskildes byvåben en høg? Man har været meget uenige om, hvad Høgekøbing var for noget, og hvor det skulde søges, hvis det ikke bare var et sagn. Den mystiske by er blevet henlagt enten til Højby i Rorup Sogn, vest for Roskilde, eller til højdedraget Høbjerg, nord for Gyldenløves Høj på Midtsjælland. En "Hoghakioping" nævnes i Kong Valdemars Jordebog fra 1232. Denne henlægges enten til Højby i Odsherred eller til Ny Borre på Møn, begge altså langt fra det nuværende Roskilde. |
 |
 |
Bondetinget har navn efter, at her holdt bønderne fra Sømme Herred ting/retsmøde. Det har sikkert været ved en jættestue, som har ligget her - ud for Bondetinget 4. |  |
 |
Sagnet om Høgekøbing kan læses i krøniken om Lejrekongerne. Her er det kong Roar (Hrodgar), der flytter byen/grundlægger Roskilde, og Roskilde kan i den form, navnet er kendt fra islandske sagaer, nemlig Roiskelda, betyde Roars kilde (og kilder var der mange af i byen): Rois er ejeform af mandsnavnet Roir (kendt fra runesten), og af dette kan navnet Roe/Roar afledes. Kelda betyder kilde. Tydningen er usikker, fordi den ældst kendte form på dansk er Roskild. Og kild kan ikke betyde kilde, som da formen var i brug hed kelda. Middelalderens tydning af bynavnet, nemlig Rosenkilde (rosernes kilde) (latin: Rosæfontanus) kan ikke være rigtig, for der var ikke roser i Danmark, da byen fik sit navn! Til gengæld er der både roser og kildevæld i byvåbnet. |  |
