Biskopper Domkapitler

Den kirkelige inddeling af Danmark går helt tilbage til 1000-tallet. Ældst er stifterne i Jylland: Slesvig, Ribe, Århus, Viborg og Børglum (oprindelig Vestervig, siden Aalborg, som her hører til Viborg). Og Fyn med Lolland samt Falster. Oprindelig var resten af Østdanmark ét stift, som siden deltes i Roskilde (senere med Rügen i Nordtyskland) og Skåne (som en kort overgang var delt i to: Lund og Dalby, siden kun Lund).

Svend Estridsens største indsats var hans reformer inden for kirken. Svend selv var en lærd mand, der både kunne læse og skrive. Han var også en dreven politiker, hvilket ses af hans samarbejde med ærkebispen i Hamborg om den danske kirkes udbygning, samtidig med, at han arbejder på at frigøre samme kirke fra det stærke nordtyske ærkesæde og sikre en national kirke under kongens egen ledelse. I dette spil forhandler Svend også direkte med pavestolen, uden om ærkesædet i Hamborg. Svends mål er et dansk ærkebispesæde, og paven har forståelse for ønsket. Roskilde har nok fra starten været udset til værdigheden. Men af ukendte grunde strander forsøget, og da det genoptages senere, bliver udfaldet ikke til Roskildes fordel.

Svend Estridsen reformerer den danske stiftsinddeling, antageligt lige omkring 1060. Anledningen er blandt andet, at Avoco dør, og stort set samtidig dør Nørrejyllands bisp Vale. For Roskilde får den nye stiftsinddeling (otte stifter i stedet for fire) som konsekvens, at Skåne nu endelig udskilles som selvstændigt stift.

Biskop