Kirkens ydre Kirkens indre Krypten Domkapitlet Lund i middelalderen Oversigt over ærkebisper

Lund Domkirke, det oprindelige Danmarks fornemste romanske katedral, blev påbegyndt under den første danske ærkebiskop Asser. Og færdiggjort af hans nevø og efterfølger Eskild.

Kirken er viet til Skt. Laurentius.

Roskildekrønikens forfatter er altid meget velorienteret om lokale Roskildeforhold. På ét punkt svigter han imidlertid ved en påfaldende tavshed: under bisp Arnold, i 1104, blev Nordens ærkesæde oprettet. Tavsheden skyldes, at ærkebispen fik sæde i Lund!

Med ærkesædets oprettelse var Svend Estridsens store planer endelig blevet fuldbyrdet 30 år efter denne konges død. Men det blev ikke helt, som Svend havde tænkt sig. Roskilde blev forbigået. Under Svends efterfølgere blev Roskilde ved med at have kongelig bevågenhed, om end Lund begynder at markere sig. Drabet på kong Knud i Odense og de efterfølgende bestræbelser på at gøre kongen til helgen, skal vise sig at blive det første anslag mod Roskildes position. Det er Knuds broder og efterfølger Oluf Hunger, der igangsætter bestræbelserne på en helgenkåring, og måske har han haft Roskilde i tankerne som hjemsted for kongehelgenen, hvilket hans udnævnelse af Knuds kapellan, Arnold, til efterfølger for biskop Svend Nordmand i 1088 kunne tyde på. Der var ellers ikke sparet på bestræbelserne for at få Knud helgenkåret af Olufs efterfølger, broderen Erik Ejegod. Under denne konge mister Roskilde som nævnt den kongelige bevågenhed, og tyngdepunktet flyttes til Lund. Knud den Hellige ophøjes til helgen 1100 eller 1101 og forbliver i den netop færdigbyggede Sankt Knuds kirke i Odense. Endelig får Lund ved Erik Ejegods tiltræden et afgørende kort på hånden. Året efter udnævnelsen af Arnold til Roskildes bispestol, tiltræder den kun ca. 30-årige Asser som bisp i Lund. Asser skal vise sig at blive en stor kirkeleder, men afgørende for ærkebispevalget har det uden tvivl også været, at han var af slægten Thrugot. Af samme slægt er Erik Ejegods dronning, Bodil, og Erik begunstiger på flere måder sin slægtning i Lund. Således skænker han kirken en fjerdedel af byen og gør det muligt for den i  forvejen velhavende Asser at tillægge endnu to præbender til de i forvejen ti ved Lundekirken. Byen og Asser bliver også i stand til at påbegynde et heft nyt domkirkebyggeri til afløsning for den netop færdiggjorte, der dog delvist indpasses i Assers pragtbyggeri. Indirekte hjælper Erik Ejegod tillige Lundekirken ved sin manglende støtte til kirken i Roskilde. Således fratages Roskildebispen sin enestående og givtige ret til at slå mønt. Endelig sker der under Erik Ejegods forhandlinger med paven Pascallis 2. en vending i sagen, som stort set gør valget af Lund uomgængeligt. Det oprindelige ønske om et dansk ærkesæde bliver - nok af paven - ændret til oprettelse af et ærkesæde, der omfatter hele Norden. I den geografiske sammenhæng mister Roskilde sin centrale beliggenhed midt i ærkesædet Danmark, hvorimod Lund nu har den ideelle geografiske position for ærkesædet Norden.

Som landets førende prælat havde ærkebispen sin egen gård i København.

Størrelsesforholdet økonomisk set imellem en række kirkelige institutioner kan ses i "Register over et lån, som prælater, råd og adel tilstod kong Frederik I” til hjælp i krigen imod Christian II er Æbelholt abbed opført med 200 mark. På listen anføres i øvrigt Ærkebispen af Lund 4.000 mark, Bispen af Roskilde 6.000 mark (altså rigere end ærkebispen), prior af Antvorskov 1.000 mark, item Esrum 500 mark, Knardrup abbed 100 mark, Vestervig abbed 600 mark.