Skt. Laurentius Domkirke Danske domkapitler

Kirken er viet til Skt. Laurentius. Domkapitlets segl viser netop den hellige Laurentius med den rist i hånden, han blev ristet levende på. Bag ham ses kirkebygningen.

Kapitlet i Lund var næst efter det i Roskilde landets største (og til at begynde med har det nok været det største, men Lund var jo også ærkestiftet for hele riget). Det var på 30 kannikker, som levede "verdsligt" (altså ikke regelbundet under en klosterorden) af præbender, der tilsammen var på ca. 1330 gårde.

Lundekirkens gavebog, der angiver hvem som har givet kirken hvad, og hvornår man skal holde dødemesser for hvem, hedder Necrologium Lundense. Her kan man finde en liste over de 8 kirker, som Lundekirkens kapitel står i broderskabsforhold til. Nr. 1 er naturligt nok Dalby, som oprindeligt var det andet stift i skånelandene. Nr. 2 er kapitlet i Roskilde. I Lund udnævnte kapitlet en af brødrene til at være den, som skulle meddele broderstiftelserne, når en af Lundebrødrene døde. Og modtage besked om, at en broder i et venskabskapitel var død. Man skulle da skrive den afdøde ind i sin dødebog, holde fælles bøn og messe for den døde. Hele konventet skulle faktisk holde messe for den døde i 7 dage i træk efter dødsdagen og i 30 dage skulle der afholdes almindelige messer. Og på årsdagen for dødedagen skulle der som for andre i dødebogen til evig tid afholdes messe for den døde. Vi ser her, hvad brødrene i Lund skulle gøre, når en broder i Roskilde døde. Roskildekirkens gavebog er forsvundet, så vi ved ikke, hvad der skete i Roskilde. Men mon ikke brødrene i Roskilde skulle gøre noget tilsvarende, når nogen af deres venner i Lund døde?