Domkapitler |
Danske
kirkestifter
|
Hver stift havde en biskop som stiftets kirkelige overhoved. Som (bortset fra en) residerede i stiftsbyen, hvor der også lå en domkirke (bortset fra samme en: Biskoppen i Vendsyssel residerede på Børglum kloster, og klosterkirken var da en slags domkirke for stiftet. Imidlertid havde Børglumsbispen en stor gård og rådighed over en stor kirke i Aalborg, som dog lå i nabostiftet Viborg).
Uanset domkirkernes placering, så var der ved bispens residens et domkapitel, en samling af præster eller korherrer (kanniker), som stod for kirkebetjeningen i domkirken, men også havde opgaver i stiftet. Ledende kannik var som regel domprovsten. I Roskilde var det dog dekanen. I enkelte kirker ud over domkirken kunne der være kanniker. Antallet af kannikker i stiftet / ved domkirken kan være et mål for, hvor betydningsfuldt eller formuende (det var i middelalderen næsten det samme) et stift var:
Stift | Antal kanniker | Kapitlets organisation |
Lund | 30 | Verdslige kannikker* |
Roskilde | 36 | Verdslige kannikker* |
(København) | 4 | Verdslige kannikker* |
Odense | 12 | Regelbundne kannikker, der levede sammen som benediktinermunke. Det hele omorganiseredes 1475, da kannikkerne blev verdslige*. 1286 kom de fordrevne munke tilbage. |
Slesvig | 12 | Verdslige kannikker* |
Ribe | - | Verdslige kannikker* |
Århus | - | Verdslige kannikker* |
Viborg | 15 | Verdslige kannikker* |
Vendsyssel (Børglum) | 12 | Regelbundne kannikker, der levede på Børglum Kloster som præmonstransermunke. |
* Kannikker, der levede af præbender hver for sig.
Webmaster kender ikke antallet af kannikker i Ribe og Århus (og er lidt usikker på, om antallet for Slesvig og Børglum er de endelige) og vil gerne korrekses, hvis nogen ved bedre.