Biskop
	Gavebog
	Billedet viser domkapitlets forretningssegl.
	Præbender under domkapitlet Fællesbordet under domkapitlet

Til aflønning af en kannik skulle der være en bestemt godsmængde, et præbende. Når der var råd til et ekstra præbende, kunne kirken få endnu en kannik. 

Det magreste præbende kaldtes i Roskilde "dørens præbende", og det fik den sidst tilkomne kannik. Med årene steg man i løn derved, at man overtog mere og mere givtige præbender. De fleste præbender havde navn efter, hvor hovedparten af deres gods lå: Gadstrup, Vindinge, Jyllinge, Ledøje. Til flere af disse hørte sognekirken med, og den kannik, der sad inde med præbendet, måtte aflønne en vikar for sig ude i sognet (ved reformationen sad kannikerne i Roskilde på sognekaldet i 17 kirker på Sjælland, herunder kirkerne i Slagelse og Holbæk). Alle kapeller (undtagen Skt. Andreas) og 3 altre i Domkirken var tilknyttet præbender.

Ud over præbender ejede kannikkerne kollektivt et såkaldt "fællesbord" (mensa), hvis godsmængde gav afkast til kannikker i domkapitlets 15 oprindelige præbender. Og endelig var der i forbindelse med en masse indstiftede messer ved testamentariske gaver bestemt, at der på en given dag skulle uddeles pengegaver (distributiones) , som ikke kun tilfaldt de fattige, de vikarer, som udførte messen, men også de rigere kannikker. For at holde styr på alle messerne, testamenterne og gaverne blev der af kapitlet ført en gavebog. Også i denne var der afsat penge ved alle dødemesser til de kannikker, der mødte op til anniversalerne. De residerende kannikker kunne næsten leve af at gå til dødemesser.