Domkapitlets gavebog
Domkapitlet

Billedet viser domkapitlets forretningssegl

"Liber daticus Roskildensis", Roskilde Gavebog, og "Domkapitlets Anniversarieliste" er de to værktøjer, kannikerne brugte for at holde styr på, hvornår der skulle holdes messe hvor og hvorfor.

Ved et domkapitel fandtes  en såkaldt Liber daticus (datobog eller gavebog). Det var en stor pergamentsbog inddelt i rubrikker, én for hver dag i året. Her indførtes personer, når de døde, der havde gjort sig fortjent af Domkirken ved at skænke denne eller kapitlet gaver, som regel jordegods, eller havde stiftet altre i kirken, hvilket var betingelsen for, at der kunde afholdes årtid eller årsmesse (anniversarium) for vedkommende. Notitsen indeholdt som regel kun personens navn. I Roskilde Domkirke må der fra tidlig tid også have været en gavebog. 1274 begyndte man på en ny, og til denne overførtes notitser fra den gamle. I op mod to hundrede år eksisterede denne nye gavebog ved Domkirken, og mange hundrede notitser er af forskellige hænder blevet indført i den. Mærkeligt nok standser den op omkring 1450. Dette betydningsfulde manuskript må efter kapitlets ophævelse være kommet til København og er nok gået til grunde ved bybranden 1728, som fortærede så mange andre uerstattelige bogskatte. Heldigvis havde samlere forinden afskrevet uddrag af gavebogen, først Rosekildemunken Peder Olsen, dernæst Odense-lægen og historikeren Cornelius Hamsfort samt arkivaren Thomas Bartholin. Denne var født i Roskilde 1659, og han har gjort sig  fortjent ved at tage afskrifter af en række kilder til middelalderens historie, som senere er forsvundet. Hans afskrifter fylder 25 foliobind og opbevares i Universitetsbiblioteket i København.

Der er gjort forsøg på af afskrifterne at rekonstruere en del af den oprindelige gavebog. Når rekonstruktionen kun kan genskabe en del, er det fordi adskillige notater kun har været indført med dato men uden år, og disse ufuldstændige oplysninger har ikke interesseret de gamle afskrivere. I Domkirkens oprindelige manuskript har der sikkert været over tusinde notater. Rekonstruktionen omfatter kun 237 notitser om dødsfald samt meddelelser om nogle få kirkelige begivenheder af anden art. Det er her, man bl. a. kan se, hvor mange af Domkirkens gejstlige der har været magistre, d. v. s. har studeret i udlandet. Det ses også, at ved siden af gejstlighed og adel begynder også borgerskabet at nå til rigdom og hæder, så meget, at de kan anskaffe sig årsmesser, og endelig kan man spore det tyske indslag i borgerskabet. 

Den rekonstruerede gavebog indledes med en geografisk placering af Roskilde samt nogle astronomiske og kronologiske tavler. Derpå følger dato listerne med kirkeårets festdage samt anniversarierne/årdagene/stifternes dødsdage og de er ordnet måned for måned, dag for dag. Ved hvert anniversarium er der noteret, hvor meget der skulle gives som gave til deltagende kannikker. For hver dag er dagens længde også anført, fordi den officielle dagslængde lå til grund for ringningen og de daglige tidemesser. Du kan se, hvad man bad for på alle årets datoer:

Datobogen gav altså besked om, hvem der skulle holdes anniversarier/årtider/messer for. Men Roskildeudgaven angav også de gaver, de enkelte messer kastede af sig til kannikkerne. Der var af indstifterne af anniversarierne afsat penge til præsten eller vikaren ved det alter, der stod for messen. Men der var som regel også pengegaver til de kannikker, der var mødt frem til messen. Som regel fik en kannik 2 solidi grossorum (2 skilling grot) for at møde op til et anniversarium, hvor man mindedes en stifters dødsdag og minde. Der var tale om kontant afregning fra sakristanen: man fik pengene efter messen. I Ribe fik man en slags billet af alterpræsten "ved udgangen" efter messen, nemlig en blyklump, som man kunne veksle med penge hos sakristanen. Noget tyder på, at man også gik over til denne praksis i Roskilde.