Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne
Sakristanens procuratorium har sit gods omkring Roskilde.
I alt 8 bol.
|
1396 Sakristanens procuratorium |
|
Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne Sakristanens procuratorium har sit gods omkring Roskilde. I alt 8 bol.
|
Procuratorium bona sacristiæ
Sakristanens procuratorium var til sakristanembedet. Sakristanen blev valgt af kapitlet for 3 år ad gangen uden biskoppens medvirken og skulle:
Holde regnskab med kirkens værdier og løsøre, herunder messedragter, røgelseskar, alterkalke osv. Han stod også for afregningen af gaver til de kannikker, der mødte op til årtider og dødemesser. En gang om året Skt. Mortens dag 22/9 aflagde sakristanen regnskab for kapitlet. De værdier, man bevogtede, var ikke kun kirkens. Det kunne være præsters penge. Og det kunne også være privates. Dronning Dorothea brugte sakristiet som sin bankboks.
Afholde sakristanmesse dagligt for Vor Frue. Denne messe foregik ved et særligt alter, sakristialteret (også kaldet Helligkorsaltret). I katolicismens sidste periode havde sakristanen fået så mange opgaver, at vi hører om, at der hyres kapellaner til at tage sig af messerne.
Udlevere krisma til alle sognepræster i stiftet. Krisma var den olie, bispen velsignede hvert år på skærtorsdag. Alt gammelt olie skulle brændes langfredag, så sogne præsterne på Sjælland måtte til Roskilde for at hente "den sidste olie" til deres sognebørn.
Være stedfortræder for bispen (bispens "pønitentiar") i sager om manddrab og barnemord. Første gang, vi hører om denne opgave er så sent som 1517, men det betyder ikke, at opgaven kan være pålagt sakristanen længe før dette år.
Sakristiet (det senere Kapitelhus) lå godt placeret ud for koret, og bygningen var velegnet som opbevaringssted for kostbarheder. Her holdt sakristanen eller (vel som oftest hans svende) til i en lille vagtstue ("b"), som kunne varmes op. Så der kunne holdes vagt over de værdier, der lå i "kirkens boks".
Til prokuratoriet hørte fra 1396 patronatsretten over Snoldelev Kirke (d.v.s. at det var sakristanen, der udnævnte og lønnede præsten. Til gengæld fik sakristanen alle kirkens indtægter, herunder kirketienden). Indtægterne kom fra følgende herreder:
| Summarum | ||
 |
Rug | 1 pund |
 |
Byg | 0 læster, 14 pund |
 |
Lam | 8 |
 |
Gæs | 8 |
 |
Høns | 30 |
