Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne
Helligkors alter ejede gods i 4 herreder. Mest i Tuse herred.
I alt 11 bol.
| 1348 Helligkors alter |
|
Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne Helligkors alter ejede gods i 4 herreder. Mest i Tuse herred. I alt 11 bol.
|
Bona alteris Crucis
Alterets vikardømme er nævnt første gang 1348 i et brev fra bisp Jacob. 12/8 1499 kaldes det Sakristialteret. Det skyldes, at sakristanen dagligt skulle holde en messe ved dette alter. Dog ikke om torsdagen, for da skulle alterets egentlige præst, en evig vikar, afholde en særlig højtidelig messe. Denne messe var indstiftet engang mellem 1431 og 1448 af biskop Jens Pedersen Jernskæg. Man skulle mindes sakramentet, som Kristus jo havde indstiftet just en torsdag. Man skulle endvidere i torsdagsmessen lovprise Jomfru Marie. Og endelig skulle der holdes sjælemesse for bispen selv og hans forgænger Jens Andersen. Når det var disse to, er det fordi godset, alteret fik, var anskaffet i deres bispetid. Ud over torsdagsmessen skulle der også afholdes en ekstra søndagsmesse om Kristi legeme. Og sådan en messe skulle også afholdes tirsdag og torsdag. I disse Kristilegemsmesser skulle netop skolarerne/peblingene deltage, og de skulle have løn for deres indsats. Småpenge ganske vist. På bispens dødsdag skulle der deles penge ud , en hel mark, hvoraf 3 skilling gik til kannikkerne, 1 til de evige vikarer, 8 til korskolarerne og 4 grot til de fattige peblinge i øvrigt. Det var kapitlet, som ansatte alterets vikar. Den evige vikar var måske sognepræst i domsognet, for i domkirker i almindelighed var det sædvane, at Helligkorsaltret var sognealtret. Derfor kaldes alteret også lægmandsalteret.
I bisp Jens Pedersens grundlæggelsesbrev står der, at Helligkorsaltret lå syd for korets vestlige dør. Det må være på sydvestre korpilles vestside (9), hvor der da også ses en bispefigur, som bærer på en alterkalk (Jens Pedersen?). En anden forklaring oplyser, at alteret lå sådan, at Skt. Annæ Alter (3) lå mellem Skt. Magnus Alter (5) og sakristialteret (9). En tredje bestemmelse angiver placeringen: Messerne i Vor Frue kapel og ved højalteret måtte først gå i gang, når sakristanmessen var afsluttet. Man måtte ikke forstyrre hinanden!
Det var et forholdsvist velhavende vikardømme. Der er gods i følgende herreder:
| Summarum 1568 | ||
 |
Rug | 10½ pund |
 |
Byg | 13½ pund |
 |
Lam | 6 |
 |
Gæs | 6 |
 |
Høns | 24 |
 |
Penge | 5½ mark og 3½ skilling |
