Jens Pedersens segl Andre af slægten Oversigt over biskopper Provster Slægtens stamtavle

Slægten Jernskægs våben: En hvid ibsskal på blå bund. Vesselhornene på hjelmen er blå med hvide skaller.

Jens Pedersen Jernskæg var søn af væbneren Peder Nielsen Jernskæg af Skjoldenæs ved Valsølille Sø. Borgens voldsted ligger der endnu. Det fortælles, at Peder Nielsen engang kom hjem efter længere tids fravær i felten. Da fandt han sin kone, Maren Skave, i barselseng. Han tog hende da i sine pansrede arme og krammede hende så hårdt mod sit harniskklædte bryst, at hun kvaltes. Peder Nielsen, har stiftet et alter i Roskilde Domkirke viet til Skt. Lucius. Hvor det har ligget, ved man ikke. Til dette alter knyttedes senere Skt. Lucii gildet. Jens Pedersen blev Roskildebisp 1431, men før da var han domprovst. Han var sammen med rigsrådet med til at bevirke Erik af Pommerns afsættelse. Måske har han ikke været ked af at kunne sige tak for sidst, for kong Erik havde taget København fra bispestolen. Under Christoffer af Bayern skete der ingen ændring i dette prekære mellemværende mellem konge og bisp. Da grev Kristian af Oldenborg skulle vælges til konge, stillede bispen derfor som betingelse for at give ham sin stemme, at enten skulle bispestolen have København tilbage eller Møn i erstatning; det sidste blev tilfældet. Det var i Jens Pedersens bispetid, at den mægtige brand i 1443 hærgede domkirken og samtidig lagde størstedelen af Roskilde by i aske. Biskop Jens Pedersen Jernskæg døde 1443 og blev begravet i domkirkens højkor. Graven blev ødelagt, da der blev indrettet kongeligt begravelsessted og bygget krypt. I nærheden af hans grav lå Helligkors Alter. Han gav midler til dette alter, så man hver torsdag kunne holde en messe for ham.

Mere om Jens Pedersen Jernskæg fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop i Roskilde siden 1431. Som saadan deltog han (der var en Søn af Peder Nielsen J.) i de Skridt af Rigsraadet, der førte til Erik af Pommerns Afsættelse og Valget af Christoffer af Bajern. Han havde ogsaa særlige Grunde til at være Kong Erik imod, i det denne havde berøvet Bispestolen Borgen og Byen Kjøbenhavn; men af den nye Konge opnaaede Bispen dog blot et Løfte om, at Sagen skulde blive underkastet Rettergang, hvad der ikke synes at være blevet udført. Da Christoffer døde 1448, gav J. P. J. kun Christian af Oldenborg sin Stemme, mod at der blev lovet ham, at han enten skulde faa Kjøbenhavn tilbage eller i det mindste i Steden øen til Erstatning, og denne Ø fik Bispestolen virkelig, om end vel først efter Bispens Død. Om J. P. J.s kirkelige Styrelse vides intet af Interesse; i hans Tid lede Domkirken og Roskilde By stor Skade ved en Ildebrand 1443. Bispen døde 13. Sept. 1448."