| Altre og vikardømmer |
|
Der var i domkirken et utal af altre. Hvert alter blev passet af sin egen præst, der holdt regelmæssige messer, højtideligholdt alterets festdage (f.eks. helgendage, hvis alteret var for en bestemt helgen) og sørgede for dødemesser for dem, der havde givet alteret gaver. Alterpræsten blev kaldt vikar. "De evige vikarer" var de faste alterpræster, hvert alter, sin vikar. Ud over disse evige kunne der være andre vikarer, som var ansat og aflønnet af en kannik, der enten havde for travlt med andre opgaver, var bosiddende i en anden by (ikke residerende) eller var gammel og svagelig. |
Vikarerne havde som kannikkerne deres eget samfund, deres eget vikariehus (sydvest for kirken uden for kirkegården, hvor nu Amtsgymnasiet ligger) og deres egen forstander (prior vicarium).
Mange altre ejede ejendomme i byerne. En del ejendomme i Roskilde hørte f.eks. til bestemte altre. I ejendommene kunne præsten bo (have residens), men de kunne også være lejet ud, så huslejeindtægterne gik til præstens underhold. Da sidealtrene ved reformationen blev nedlagt, bevaredes vikardømmerne som puljer, kongen kunne belønne særlige udvalgte som slotsskriveren, livlægen osv. med. Vikardømmerne ejede gods, men slet ikke i en størrelse, der kunne måle sig med kannikkernes præbender. Vikarerne var domkirkens proletariat.
Følgende altre har haft tilknyttet egen præst og har dermed ejet et vikardømme (trykker man på tallene i parentes, kan man også se, hvor i kirken de nok har ligget):
* De kan have ligget i skib, kor eller kapeller også. Vi ved bare ikke, hvor de lå.
