Der var ved middelalderens slutning 34 præbender, hvoraf 4 var kannikkedømmer knyttet til selvstændige kapeller. Hertil kom Duebrødre Hospital, så der i alt var 35 kannikker med hver sit kannikkedømme ved domkirken. Lægges hertil Helligåndshuset (36) og de 4 dignitarer, når vi op på 40 i overpræsteskabet ved kirken. Hver kannik levede altså af et præbende. Var kannikken prælat, fik han lagt prælaturets indkomster oven i. Hertil kom fællesbordet (mensalia), det oprindelige gods fra dengang kannikkerne levede sammen i en art klosterfællesskab.

Fællesbordet delte kannikkerne i de 15 gamle præbender lige mellem sig. Hertil kom fælles gods (procuratoria) og flidsportioner (portiones canonice) som blev tillagt  de kannikker, som rent faktisk boede i Roskilde og arbejdede ved kirken (de residerende kannikker af alle grupper). En kanniks indtægter bestod altså af en grundløn (et præbende), en funktionsløn (hvis han var prælat eller lign.: Provst, dekan, sakristan osv.) og en resultatløn (hvis han var residerende kannik, altså rent faktisk gjorde gavn for pengene og ikke arbejdede som kongens kansler eller ved et udenlandsk universitet). Indtægterne var kannikkens, men næsten alle kannikker havde en vikar til at gøre tjeneste for sig, bl.a. ved messer og altertjeneste, og vikarerne måtte kannikkerne delvis selv lønne (til vikarerne ved altrene, de evige vikarer, var der dog lagt gods ud til deres aflønning).

Da man forlod fællesbordet, blev det som nævnt ikke fordelt til de oprindelige kannikker. Der blev ved gaver oprettet godsmængder, præbender, som kunne lønne hver sin kannik. De var ikke alle lige gode, så yngste kannik fik det ringeste og rykkede så op i graderne, som præbenderne blev ledige.

Der var oprindeligt 8 præbender. De synes at være givet kirken på én gang, en samlet gave, som kun kan være kommet fra kongemagten. At der er tale om noget samlet, ses først og fremmest i, at det oprindelige gods i de 8 præbender (når der ses bort fra senere mageskifter), ligger meget samlet alt øst for Roskilde i Sømme og Smørum herreder. Bisp Svend Nordmand lagde 7 til. Det må være gods, han hidtil havde haft under bispestolen (idet intet tyder på, at han selv var så hovedrig, at han selv kunne være den glade giver). Domprovst Jens Grand lagde de 6 og yderligere 4 til, 10 i alt (han var til gengæld rig nok til selv at være giveren). Hvor de 15 ældste alle var opkaldt efter en landsby, er det kendetegnende for de 10, at de alle har et navn, der ikke er bundet til et sted (hvis man lige husker, at Greve oprindeligt hed Skt. Jacobs, Stenløse hed præbende Militum). I løbet af middelalderen blev resten af præbenderne oprettet. Også blandt disse 6 (7 med Duebrødre) er der få stednavne som præbendenavn. 

Her ses alle præbender fordelt på de omtalte grupper:

Da Jens Grands og de senere præbender (de to sidste grupper) ikke havde andel i udkommet fra fællesgodset, er det disse sidste, man har prøvet at gøre til at anstændigt underhold til at leve af ved at lægge kapeller, kirker og altre under præbenderne. Kapellerne er nævnt særskilt, og altrene er i oversigten til at få øje på, fordi de har givet navn til præbenderne. Næsten ingen kirker er knyttet til de 15 gamle præbender og de tilknytninger, der er tale om, er sene (efter 1324) og ofte mageskifter mellem bisp og kapitel*. Men for de nye plus kapelpræbenderne er kirkeannekteringer et gennemgående træk:

• De seks: Ørslev kirke
• Janua: Skt. Andreas alter 18/8 1343 og Sigersted kirke
• Skt. Jacobs/Greve: Betlehems kapel 19/5 1413 og Toksværd kirke 15/3 1331
• Syv: Syv kirke (før da Skt. Laurentii, Roskilde) med fuld patronatsret sammen med kapitlet
• Rota: Kvanløse kirke 18/7 1351
• Osted: Laurentii kapel 23/9 1402 og Osted kirke
• Euerdboldam: Sigfrids kapel 19/11 1406 og Selsø kirke
• Ukendt fattigt præbende: Vor Frue kapel 28/3 1315, Gundsømagle kirke 1315-20 og Højelse kirke 20/2 1320
• Johannes Døberen: Johannes Døberens alter 1414 

Vi kender til proceduren, når en kannik ville have sit præbende beriget ved at annektere en kirke. Og et svar fra en biskop (Johan Nyborg). Vi kender måske også en forklaring på, at præbender annekterede kapeller (og altre). Den kan findes i kapitlets interne ordensregler, som havde en regel om, at man ikke på samme tid kunne besidde et beneficium ved Domkirken og et kannonikat/præbende ved samme kirke. Denne regel krøb man uden om ved simpelt hen at lægge beneficierne ind under kannonikaterne (aldrig omvendt).

* Der er tale om følgende annekteringer af kirker til gamle præbender:

• Tørslev: Glostrup kirke 10/11 1334 
• Vasby: Kildebrønde kirke 9/12 1335
• Menstrup: Værløse kirke 4/3 1341
• Klippestrup: Strø kirke 19/7 1342

Om kapitelgods og bispegods

Brugsstørrelser