|
1253 Helligåndshusets præbende |
 |
Tryk på kortet øverst, hvis du vil se herredsnavne. Og på gårdene, hvis du vil se, hvor de ligger. Helligåndshuset havde mest gods i Roskilde By (13 ejendomme inklusiv Strandmøllen). Stiftelsen fik bispetienden af en hel del sogne, mest i Volborg herred. I alt 20 bol og 14 bispetiender.
|
Hospitale spiritus sancti apud forum
"Den hellige ånds hospital på torvet" er grundlagt af den senere ærkebiskop Jacob Erlandsen 1253, mens han var domprovst i Roskilde. Før 1513 var hospitalet forlenet til en previsor, en kannik, som så skulle føre tilsyn med stiftelsen - men også sørge for driften. Allerslev kirke blev lagt til Helligåndshuset, så at huset fik tiende til kirken mod at lønne en vikar for at være præst i sognet. Skt. Laurentii Kirke hører også til Helligåndshuset. Og det alter, bispen Johan Hind gav til de fattige skoleelever, hører på en eller anden måde også til her, for det fik ikke selvstændigt gods.
Senere får stiftelsen forstandere, som dog samtidig var kannikker. Således var Hans Lauridsen (kannik fra 1518 og altså i den katolske tid) forstander fra 1547 til sin død 24/4 1557. Han oppebar tillige bispetienden af Rye sogn som løntilskud. Til gengæld byggede han for egen regning en fløj på huset. 1569 er Frands Andersen, også kannik og samtidig abbed på klosteret i Ringsted, forstander for Helligåndshuset. Han bliver bedt om at aflægge et grundigt regnskab, fordi det viser sig, at indtægterne ved tienden er for lavt sat. Det viser sig, at forstanderne har udlejet hospitalets ejendomme til en for lav pris. Det bliver ikke bevist (men undersøgt!) om de samtidig har stukket noget under bordet til sig selv.
Der var indtægter (hvoraf en del var hele eller noget af bispetienden) fra følgende herreder:
| Summarum opgjort 1568 | ||
 |
Rug | 3 læster, 5½ pund og 5 skæpper |
 |
Byg | 4 læster, 4 pund og 6 skæpper |
 |
Lam | 3 |
 |
Gæs | 10 |
 |
Høns | 40 |
 |
Smør | 3½ tønder |
 |
Penge | 93½ mark og 4 skilling |
